Vi læser
”Underjordiske timer” (Les heures souterraines)
Af Delphine de Vigan
Krydsklipningen mellem de to hovedpersoners historier i denne roman er
omdrejningspunktet. Vi hører om to skæbner, hvis veje krydses i metroen mod
bogens slutning. Livet har ikke været nådigt mod nogen af de midaldrende
hovedpersoner, og de bevæger sig begge registrerende i undergrunden, der bliver et
billede på menneskets mistrøstige tilværelse og fungerer som bogens tredje
hovedperson.
Mathilde er alene med tre store drenge, efter hendes mand døde i et trafikuheld, da de
var små. Hun har kæmpet sig videre med sorgen, via sit job som assistent for
marketingchefen i en international fødevarekoncern, som hun lever og ånder for. Da
hun modsiger sin chef under et møde, bliver hun frosset ude og forflyttes til et ensomt
kontor, pulterkammeret, hvor hun fratages alle sine opgaver og kontakter. Chefen er
kold og magtsyg og skyr ingen midler for at knække hende.
Lægen Thibault besøger Paris udsatte, der lider af luftvejsinfektioner og ensomhed.
Han har lige forladt sin kæreste, som ikke gengældte hans kærlighed. Som ung fik
han klemt en finger af i en bildør, og drømmen om at blive kirurg måtte opgives. Han
længes efter en kvinde, der kan elske ham med hele hans trætte liv. En kvinde der
kender til svimmelhed, angst og glæde.
Personkarakteristikkerne af Mathilde og Thibault er eminente, ligesom deres intense
registreringer af byen og de andre passagerer under jorden. Man får lyst til at tage
dem i hånden og tage sig af dem og håber romanen igennem, de kommer til at spille
en rolle for hinanden. Om de gør det, må du selv læse.
Delphine de Vigan f. 1966 er
en fransk romanforfatter , manuskriptforfatter og instruktør
Hun er forfatter til ti romaner, herunder Based on a True Story , kronet
med Renaudot-prisen og Goncourt-prisen for gymnasieelever i 2015. En af hendes
mest kendte romaner er: No et moi..