Filtermenu

Sortér

Biblens spejle: Zakæus i træet (Lukasevangeliet 19,1-10)
 
Biblen rummer et væld af historier, som ikke bare er livløse fortællinger. Biblens historier er som spejle for mennesker. Vi kan se os selv i spejlene og nogle gange kan vi se ting, vi ikke før kunne se. Jeg tror at biblens spejle kan give os dybde og ro i livet. 
-------------
 
Historien om Zakæus er en af mine yndlingshistorier fra Det Nye Testamente. Om Zakæus hører vi, at han er en rig overtolder i Jeriko. Han er altså en tolder fra besættelsesmagten, Romerne. Så han er ikke vellidt i Palæstina på Jesu tid. Men ikke nok med det, så misbruger han sin magt og tager penge til sig selv.
 
Men en dag hører Zakæus, at en mand ved navn Jesus vil komme til byen. Han vil gerne se ham, men da han er lille af vækst, må han klatre op i et morbærfigentræ. Jesus kommer og råber til Zakæus: ”Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus!” Det er til stor forargelse for byens folk, som klandrer Jesus for at gå ind til en syndig mand. Faktisk melder Biblen intet om, at Jesus når at sige mere, før Zakæus udråber: ”Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage”. 
-------------
 
Zakæus er en af de mange forkuede mennesker, som Jesus i sin nåde henvender sig til. Men her er der ikke tale om et sygt eller svagt menneske som Jesus forbarmer sig over. Faktisk er Zakæus hvad mange vil kalde ond. For ikke nok med at han arbejder for en besættelsesmagt som undertrykker befolkningen i Palæstina, han er også en tyv, og stjæler penge til sig selv. Han er en overtolder, så han må have fulgt denne nederdrægtige vej i mange år for at kunne stige i graderne i den romerske hær, som undertrykker folket i landet. 
Men præcis af den grund viser denne historie sin styrke. For historien viser os, at Guds kærlighed ikke kun er udstrakt til dem, der i forvejen har vist sig værdige til hans kærlighed. ”Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte” står der, at Jesus siger. 
For Zakæus var fortabt. Fortabt, fordi hans vej kun førte ham til at blive hadet af sine landsmænd. Zakæus fokuserede kun på sig selv – levede kun med blikket vendt mod sig selv i egoismens mørke. Fortabelse er altså her kun at leve med sig selv for øje.
 
Men mindst som Zakæus venter det, kalder Jesus ham ud af sin fortabelse og ind i livet. Det vidunderlige ligger i, at Jesus kun behøver sige én sætning til Zakæus. Det er denne ene betingelsesløse kærlighedshandling, som ændrer Zakæus’ liv! Med ét ændrer han sig og begiver sig ind på kærlighedens vej, hvor han gør, hvad han kan for at hjælpe andre.
 
&nbsp;
 
Bemærk: Nåden og kærligheden kommer først! Så forandring! 
Historien giver liv til vores liv, og viser os, hvad vi skal for hinanden: Vi er kaldet til at kalde hinanden ud af mørket og ind i lyset. Kaldet til at se selv Zakæus som et menneske, der er værdig til kærlighed fra Gud.
 
Jeg tror ikke, at vi mennesker kan kalde alle ud af deres had. Ikke lige så let som Jesus kunne det. Nogle mennesker har i deres had forskanset sig bag et tornekrat så kraftfuldt, at kun et mægtigt slag med et sværd kan bryde hadets mure. Og alt for mange gange kan vi mennesker ikke gøre til eller fra hadets svigefulde mure. 
Men Gud kan. Det er en tro på livet, at livets kærlighed kan sprede lys i selv det mørkeste hjerte. 
Historien giver også lys til dig, når du træder ved siden af, som Zakæus. Alle kan komme til at handle forkert. Jeg tror også, at der er en grundlæggende drift i os som mennesker: At tænke på os selv. Men husk: Det er der ikke er noget galt i! Vi bliver nødt til at elske os selv, for at kunne elske andre. Men problemet er, når det eneste man tænker på er sig selv. 
Og her er det glædelige budskab: Som Jesus kalder nådigt på Zakæus, kalder han på os – også selvom vi fejler og handler forkert. 
Gudskærligheden i livet elsker os. Med alt vi har med os, og alt vi har mod os. 
&nbsp;
 
Hjerteligst
 
Sognepræst, Thomas Thiim Christensen

Sengeløse Kirke

Biblens spejle: Zakæus i træet (Lukasevangeliet 19,1-10)

Biblen rummer et væld af historier, som ikke bare er livløse fortællinger. Biblens historier er som spejle for mennesker. Vi kan se os selv i spejlene og nogle gange kan vi se ting, vi ikke...

Zakæus i træet (Biblens spejle)

I troen er påsken en begivenhed, der har forandret verden for altid. Det ikke noget, man kan forstå med sin kløgt. Det er ikke en sandhed alskens kloge hoveder kan regne sig frem til.
Tværtimod, som Paulus formulerer det, så er det en dårskab for hedninger. Hvad mener han med det? Ja blandt andet, at det kan synes som en dårskab at tro på noget så ubegribeligt som opstandelsen.
 
Og utallige gange er påsken da også blevet stemplet som usand i en tid, hvor videnskaben synes at formulere sandheden. Misforstå mig ikke – videnskaben er en gave til livet. Jeg ser ingen konflikt mellem tro og videnskab – det er to forskellige veje til det samme liv. To forskellige spørgsmål: Hvor videnskaben spørger hvordan, spørger troen hvorfor! 
Påskens budskab er ikke noget, der skal forklares videnskabeligt. Efter min mening i al fald. For sandheden om livet kan ikke gøres til videnskab. Sandheden kan kun gribes i tro.
 
Påskens begivenhed er blevet proklameret i kirker lige siden de første kirker. For selvom det ikke er fakta man kan fange med videnskabens ellers vidunderlige evne, så er det en sandhed man kan give sig hen i – i tro. 
Så hvorfor? Der findes nok lige så mange svar, som der findes troende mennesker. Mit svar: Fordi det virker - til gavn såvel som trøst.
 
Påsken er ikke noget, der skete engang og som er forbigået. Opstandelsen er noget, de sker nu og her og alle steder. Jeg tror, det sker for alle. Det er noget, der sker, når du tror, at det sker for dig!
 
<h2>Palmesøndag </h2>
Her ridder Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Det kan der siges mange ord om.&nbsp; Men som børnegudstjenestens budskab d. 13/4 vil være, så udtrykker det, hvordan Jesus elsker selv et lille æsel. 
Selv det mindste Gud har skabt, er stort. Hvert et menneske – og selv et lille forkuet æsel – har sin plads i livet og er værdig til Guds nåde.
 
<h2>Skærtorsdag</h2>
Men Jesus ved, han ridder ind I Jerusalem for at blive slynget op på et kors. &nbsp;
 
Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus og disciplene får det sidste måltid. Begivenheden skærer os i hjertet fordi Jesus denne dag forrådes – hvorfor? Fordi livet ikke er uden svig, og fordi nogle gange må ting gå skidt, før det går godt igen. Derfor vil jeg også denne dag blotte alteret i gudstjenestens slutning. 
Men faktisk kommer ordet ”skær” af betydningen ”ren”. Ifølge Johannes Evangeliet vasker Jesus skærtorsdag sine disciples fødder, som en tjener normalt ville gøre det. Hvorfor? Fordi den største er den, der tjener andre. Som Gud tjener sit menneske, sådan skal vi også tjene hinanden.
 
<h2>Langfredag </h2>
Jesus går via dolorosa (ad smerternes gade) til sin død på et kors med to andre forbrydere. 
Igennem hele gudstjenesten langfredag vil jeg lade alteret stå blottet. Hvorfor? Fordi kirken er rum for de store dybder af livet – og derfor kan kirken rumme at blive i mørket. 
Men kirkerummet vil blive fyldt at smukke toner fra violin, sopran og orgel. Og i musikkens fylde kan vi reflektere over langfredags mørke. 
Men troen på langfredag er også troen på, at selv i mørket skinner lyset. Derfor kan man til gudstjenesten tænde et lys i kirkens lysglobus. 
<h2>Påskedag</h2>
Søndag er alteret igen dækket – som det vil være resten af kirkeåret. Fra mørket vender vi tilbage til lyset.
 
Hvorfor skulle Jesus dø? Fordi han skulle genopstå. Hvad betyder det? At dødens magt er brudt af livets kærlighedsstyrke. Livets vej er at give sig selv hen til sine medmennesker, som Jesus gav sig selv hen til os. 
Fordi Jesu tog synderne på sig, kan man i troen se sine synder som forladt. Troen på at Jesus døde for dine synder, er troen på, at også du er elsket – lige meget hvad. 
At gravens mørke ikke kunne tilbageholde kærlighedens styrke, er troen på, at livet aldrig vil knægtes. 
Livet er uendeligt stærkere end døden. 
&nbsp;
 
Alt godt til jer alle
 
&nbsp;
 
Hjerteligst
 
Sognepræst, Thomas Thiim Christensen

Op til påsketiden i Sengeløse Kirke har jeg nedskrevet mine tanker om påskens begivenhed. Både generelle tanker og også om påsken i Sengeløse Kirke.

Påskens begivenhed

Kære Sengeløse!
Jeg er den nye præst i Sengeløse Kirke, og jeg begyndte mit virke ved indsættelsesgudstjenesten d. 2/2 kl. 11.30. Nu hvor jeg skriver dette er jeg midt i januar, så jeg kan selvfølgelig ikke fortælle, hvordan det er gået. Men jeg tænker det blev en dejlig dag. Jeg har i al fald i lang tid set frem til at komme til Sengeløse!
 
&nbsp;
 
En lille familie Jeg er gift med Cellina, som har været socialrådgiver på en institution for anbragte børn. Sammen har vi to piger på 4 og 7. Vi glæder os alle til at flytte ind i præsteboligen. Vi kommer langvejs fra, faktisk helt fra Fredericia. Men min kone er fra Sjælland, så mine børn har også familie rundt omkring på Sjælland.
&nbsp;
 
En ny(uddannet) præst Jeg har en lidt speciel baggrund, for jeg har en kandidatuddannelse i Religion og Filosofi. Jeg har studeret på den nye §1A-uddannelse, som er en alternativ efteruddannelse, hvor jeg har taget en lang række teologiske fag på Aarhus Universitet.
Så jeg er en ny præst og har i lang tid set frem til at holde gudstjenester for jer – både højmesser og børnegudstjenester. Jeg glæder mig til at være med til at Sengeløse Kirke fortsat skal være en naturlig del af livet i Sengeløse by. Jeg glæder mig til at møde jer alle, og lære jer og byen at kende. Men alt har sin begyndelse. Jeg håber I vil bære over med mig, når jeg skal starte mit liv som præst.
 
&nbsp;
 
En fælles kirke! Kirken har altid været en del af mit liv. Jeg er søn af en organist og har arbejdet bredt i kirken – primært som kirkesanger. Men også som kordegn, kirke-kulturmedarbejder og lidt som kirketjener og frivilligt som menighedsrådsmedlem. Så jeg ved, at præsten ikke er ene om at danne kirke.
Når du møder Sengeløse Kirke, er det et stort team, der står bag. Et team af kirkepersonale, menighedsråd og frivillige. Det er altid flere mennesker, der har været med til at vi kan holde fx højmesser, dåb, vielser, begravelser, børnegudstjenester og så videre&hellip;
 
&nbsp;
 
En fast præst Jeg ved, at Sengeløse har været uden en præst i en rum tid, hvor I til gengæld har haft glæden af nogle gode vikarpræster. Det er selvfølgelig godt med nye oplevelser, men jeg tror også det er godt for en kirke at have en fast præst.
Så kan vi komme i gang med at tænke faste tanker om kirken igen og se fremad! Og så kan gudstjenesten komme tilbage til et normalt tidspunkt. Indsættelsesgudstjenesten var kl 11.30, så vi kunne få præster fra omegnen med. Men fremover vil det faste tidspunkt for søndagens gudstjeneste igen være 10.00.
 
&nbsp;
 
En livlig kirke Jeg glæder mig til at lære mere om alle de aktiviteter, der gør Sengeløse Kirke til en livlig kirke. Jeg glæder mig til at dykke ned i Sengeløses begivenheder såsom Nørkleklubben, Café Sengeløse, Babysalmesang og så videre. Som tidligere kirkesanger og organistsøn ser jeg frem til at holde Sangaftner. Jeg har selv to små børn, så jeg glæder mig også til at holde sjove og hyggelige børnegudstjenester.
Sengeløse Kirke har god tradition for at skabe en livlig kirke, og det håber jeg vi kan fortsætte og udvikle. Vi danner kirke sammen! – Det gælder også dig, hvis du vil være med. 
&nbsp;
 
En treenig Gud En præst kan ikke skrive om sig selv uden at fortælle lidt om Gud. Men jeg skal gøre det ganske kort:
Jeg forstår Gud som livet selv – treenig i Faderen, Sønnen og Helligånden. Gud viser sig altså i relationer. Så livet og kirkens liv handler om relationer. Relationer til Gud, hinanden og omverdenen.
Treenigheden betyder for mig også, at livet ikke er ensformigt. Livet er skabt mangfoldigt – hver en blomst, hvert et blad er forskelligt. Hvert et menneske er unikt og er en essentiel del af livet.
Gud kommer os i møde i kærlighed. Gud er den altomfavnende kærlighed, der går over alle grænser. Tro er for mig at se sig selv som elsket, og derfra kan man gå ud i livet og give kærligheden videre. Men kærligheden fra Gud vil aldrig ophøre, hvis man ikke kan. Det er en tro, man kan leve sit liv på.
 
&nbsp;
 
Kirkens og mine døre er åbne for dig. Måske du bare har behov for en rolig stund til en gudstjeneste, eller måske du har behov for en samtale over en kop kaffe. Du er velkommen til at række ud, hvis du vil snakke.
 
&nbsp;

Her kan du læse lidt om Sengeløses nye præst

Zakæus i træet (Biblens spejle)

Påskens begivenhed

Præsentation af Sengeløses nye præst