Filtermenu

Sortér

For år tilbage fik et af vores børn Anoreksi. 
Dagligdagen forandrede sig. Alt kom til at dreje sig om måltiderne. Som forældre følte vi os magtesløse. Hvad gør man, når man ikke kan få sit barn til noget så basalt som at spise?
 
Vi fik god hjælp fra erfarne fagfolk, men i dagligdagen følte jeg, at vi forældre stod med et umenneskeligt stort ansvar, og at vores indsats måske betød forskellen mellem liv og død.
 
Bekymringerne tårnede sig op og det var svært at skelne mellem barn og spiseforstyrrelse, som tilsyneladende levede hver sit liv i samme krop. Vi blev opfordret til konstant at være på vagt over for spiseforstyrrelsen, som ville gøre alt for at blive.
 
Det blev meget tungt at være i og til slut fortalte jeg Gud, at jeg fralagde mig ansvaret! Om vores barn døde, aldrig fik et normalt forhold til mad eller blev rask, var fra nu af helt og fuldt hans ansvar! Mit ansvar ville ”bare” være at vise min kærlighed i ord og handling. At ”blive hos” uanset hvad.
 
I virkeligheden var det allerede den rolle vi hver især havde, Gud og jeg, men da jeg holdt op med at tro, at jeg også skulle passe Guds ”job”, gav det mig en helt utrolig fred. Midt i al elendigheden blev jeg fyldt af taknemmelighed til Gud og ro til at være mor (omend stadig bekymret).
 
Vi ved det godt allerinderst, at vi mennesker kun har begrænset magt over vores liv, men vi prøver at ignorere det, lige indtil den dag, hvor vi umuligt kan. At lade Gud være Gud og jeg selv bare et menneske, var en lettelse. &nbsp;
 
Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have reageret, hvis alting ar gået anderledes. Men jeg ved, at vi denne sensommer kan give Gud æren for, at sende en sund og glad teenager på efterskole.

Vildbjerg, Nøvling, Timring -Tiphede sogne




For år tilbage fik et af vores børn Anoreksi.

Dagligdagen forandrede sig. Alt kom til at dreje sig om måltiderne. Som forældre følte vi os magtesløse. Hvad gør man, når man ikke kan få sit barn til noget så basalt som at spise?

Vi fik god hjæ...

​  At fralægge sig ansvaret.

På Timring kirkegård gik jeg forleden dag sammen med René præst og min datter (hun havde ferie og havde en dag med mor på jobbet). Vi fik øje på to snegle med hus på, som var på tur. Der var ca. 30 – 40 cm af afstand imellem dem. 
Det så ud som om, de var på vej imod hinanden, måske for at hilse på hinanden?.&nbsp; 
Vi smilte lidt af synet og snakket om, gad vide, hvor lang tid det ville tage. Dog havde ingen af os tid til at vente, da vi var på vej til noget andet. 
Det fik mig til at tænke på ordet, langsomhed.
 
 
Langsomheden rummer et stort kristent budskab i sig selv. Langsomt har Gud vist sig mere og mere for os, og langsomt gik Jesus sin vej fra krybbe til kors for at gå i forvejen for os. Langsomt kommer det himmelske lys til verden. Gud har aldrig ligefremt skyndt sig eller gjort noget hurtigt. Vi må lede forgæves i Bibelen efter, at Jesus blev stresset over at skulle bringe sit budskab ud til alle. Guds rige bryder frem med den rette hastighed, uanset hvad vi mener om det. Og vi mener sandeligt meget om hastighed. En traktor foran os på landevejen kører&nbsp;altid&nbsp;for langsomt; ifølge politiets fotovogne kører mange af os&nbsp;for&nbsp;hurtigt. Vi kan synes, tingene går for langsomt, selvom lægerne advarer os om, at vi stresser alt for meget og bekymrer os unødvendigt. Det er som om, vi tænker, at langsommelighed er det samme som kedsomhed. Men alting har sin tid og alting har sit tempo. Det er der visdom i.
 
 Ved gudstjenesten kommer vi ind i et andet tempo, for her skal vi ikke nå noget. Vi skal bare sidde, ligesom Jesus selv sad på æslet og lod sig bære af æslets egen rytme og gang. Vi bæres af gudstjenestens rytme og gang, og vi trækker vejret i rytme med bøn og sang. Selvom alting efterhånden går stærkere omkring os, og vi skal løbe hurtigere for at følge med, så bevarer vi herinde i kirken en langsommelighed, som både er provokerende og irriterende, men som faktisk også rummer en stor gave. Her hører vi noget, som vi ellers ikke hører; her tænker vi over noget, vi ellers ikke tænker meget over i hverdagen. Hverdage er der jo så mange af, og de er fyldt med alt muligt, som vi hver dag skal nå. Derimod er søndagen noget særligt, for der er ikke så mange af dem, og hvad der sker herinde i kirkerummet ligner ikke alt andet. Hvad vi end måtte slæbe på hver især, er vi alle lige velkomne herinde i rummet, der rummer os med alt, hvad vi tager med os ude fra hverdagen. Herinde skal vi bare være til stede; vi skal ikke leve op til nogle særlige krav eller bestå en masse test.
 &nbsp;
 
Håber at du må opleve at komme ned i langsomhed, ikke bare i ferien, men også i hverdagen, da der er meget visdom at hente der. 
God sommer og langsomhed.&nbsp;

På Timring kirkegård gik jeg forleden dag sammen med René præst og min datter (hun havde ferie og havde en dag med mor på jobbet). Vi fik øje på to snegle med hus på, som var på tur. Der var ca. 30 – 40 cm af afstand imellem dem.


Det så ud som o...

Langsomhed

En regnfuld morgen på kontoret, sidder jeg og lytter til kirkeklokkens kimen. Jeg kan næsten fornemme den siger ”kom - kom – kom – kom&hellip;” og det gør jeg gerne, for det er min arbejdsplads. Heldigvis er der mange i vores sogne der bruger kirken, om søndagen, til livets begivenheder, kor, babysalmesang m.m. og jeg nyder hver gang, jeg sidder ved tangenterne og mærker fællessangen løfter musikken sammen med mig.
 
Lige om lidt går det hele løs igen, skolen og fritidsaktiviteterne begynder igen. Vi vender tilbage til hverdagen. For mit vedkommende ser jeg frem til at fornemme hvad hverdagen egentlig indeholder som organist ved Vildbjerg Kirke. Jeg ser frem til at afvikle kor, Gospel Kids vil dette efterår arbejde på julemusicalen ”Et barn er født”, som vi håber at kunne vise i december i Vildbjerg Kirke.
 
Planen for Kirkekoret er lige om lidt på plads, og her skal vi arbejde med at gøre de gode stemmer endnu bedre. Deres primære opgave er at løfte fællessangen til gudstjenesterne.
 
I slutningen af denne måned genopstår Voksenkoret. Et kor med stor social faktor, for alle aldre på et niveau, hvor alle kan være med. Vi mødes torsdag i ulige uger fra 19:00-21:00 i Kirkecenteret. Velkommen.
 
Vi har hver især vores sangskatte, nogen finder dem i salmebogen, andre i Højskolesangbogen, i radioen, på Spotify, og så videre. Alle steder kan vi finde sange, der fortæller om vores Gud. Prøv at lytte til Rod Stewarts ”Have I told you lately that I love you”, det er en stærk kærlighedssang fra Gud til dig.
 
”Lad os spille og synge til hans ære” Salme. 95,2b

En regnfuld morgen på kontoret, sidder jeg og lytter til kirkeklokkens kimen. Jeg kan næsten fornemme den siger ”kom - kom – kom – kom&hellip;” og det gør jeg gerne, for det er min arbejdsplads. Heldigvis er der mange i vores sogne der bruger kirk...

Kom – og syng af hjertens lyst.

Hvordan kysser man livet? Det må være noget med at tage imod livet eller at leve livet. Det må være noget med at finde mening i livet eller at finde en retning i sit liv. Der er skrevet mange sange og bøger med titlen ”kys livet,” og det er en ret flot metafor. At kysse er noget med kærlighed, og det er da godt at have kærlighed til livet.&nbsp;
Vi lod os inspirerer lidt i kirken af temaet og sang nogle TV2-sange til et sangarrangement i Timring og til gudstjenesten i teltet i Skibbild-Nøvling.
&nbsp;I sangen ”Hele verden fra forstanden” sang vi: Gør dog noget, Løb for livet Brug dog tiden, Elsk hinanden, Gør dog noget, Uret tikker!” Vi blev helt forpustet af at synge sangen, og måske kan vi også blive forpustet af alt det, vi skal nå, hvis vi skal kysse livet. Hvordan gør man overhovedet det? Hvor meget skal man gøre, for at det er nok?
 
I samme uge var søndagens tekst i kirken fortællingen om den fortabte søn, der vender hjem. Her læste vi om en mand, der ville leve livet. han ville væk fra sin far og væk fra sit hjem. Han ville afsted med en masse penge og leve i frihed. Med tiden brugte han alle sine penge og endte ensom og forladt i et fremmede land. Han længes hjem, for der havde han det godt, men han tror ikke, at hans far vil tage imod ham pga. det han sagde da han forlod hjemmet. På vej hjem ser faren ham og løber ham i møde og kysser ham og omfavner ham. Sønnen var stadig elsket, det havde han været hele tiden! Han skulle ikke gøre noget for at være elsket. Han skulle ikke fortjene det. Han var elsket for den, han var. 
Jeg ved stadig ikke helt hvordan man kysser livet, eller hvordan man lever det fuldt ud. Men jeg tror, at noget af det vigtigste for at kunne leve livet, det er at vide, at vi er elsket. At vi er værdifulde. Vi lever hver dag i Guds kærlighed. Det er en fantastisk påmindelse at få hver søndag i kirken.
 
&nbsp;




Hvordan kysser man livet? Det må være noget med at tage imod livet eller at leve livet. Det må være noget med at finde mening i livet eller at finde en retning i sit liv. Der er skrevet mange sange og bøger med titlen ”kys livet,” og det er en ...

​ At fralægge sig ansvaret.

Langsomhed

Kom – og syng af hjertens lyst.

Kys livet

At fralægge sig ansvaret.