Filtermenu

Sortér

Palmesøndag, den 29. marts, holdt vi familiegudstjeneste i Skivholme kirke, hvor det sprudlende og talentfulde børnekor - under ledelse af deres lige så sprudlende og talentfulde korleder, Anne Aaen Hall - underholdt med indtog i 'Jerusalem' med æsel, engle, palmegrene og hele molevitten. Og en ganske forrygende genfortælling af påskehistorien fra Thomas Frøkjær var der også plads til.&nbsp;<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditorlarge/public/o/3295/20260329_144118.jpg" data-image="2563396"></figure>Se billeder under&nbsp;<a href="https://www.skivholmekirke.dk/det-sker/tidligere-arrangementer" target="_blank">Billeder fra tidligere arrangementer</a>&nbsp;(scroll lidt ned på siden)&nbsp;og&nbsp;se et par videoer <a href="https://www.facebook.com/skivholmekirke/">her på kirkernes Facebook side</a>.

Skivholme, Sjelle og Skjørring Kirker

Palmesøndag, den 29. marts, holdt vi familiegudstjeneste i Skivholme kirke, hvor det sprudlende og talentfulde børnekor - under ledelse af deres lige så sprudlende og talentfulde korleder, Anne Aaen Hall - underholdt med indtog i 'Jerusalem' med æ...

Palmesøndag med børnekor - se billeder og få link til video.

I år holder vi påskegudstjenesterne som følger:Skærtorsdag:
Skivholme Kirke kl. 16.00 (ved Rikke Amalie Vestergaard)
Langfredag:
Sjelle Kirke kl. 10.30
Påskedag:
Skivholme Kirke kl. 10.30 (Kirkekoret medvirker)
2. Påskedag:
Skjørring Kirke kl. 10.30

I år holder vi påskegudstjenesterne som følger:

Skærtorsdag:

Skivholme Kirke kl. 16.00 (ved Rikke Amalie Vestergaard)

Langfredag:

Sjelle Kirke kl. 10.30

Påskedag:

Skivholme Kirke kl. 10.30 (Kirkekoret medvirker)

2. Påskedag:

Skjørring Kirk...

PÅSKENS GUDSTJENESTER - se hvor og hvornår

Nu er vi snart ved den&nbsp;5. søndag i fasten,&nbsp;Mariæ Bebudelsesdag. Den protestantiske kirke bruger ikke meget det med helgener, og derfor bliver der heller ikke gjort så meget ud af Jomfru Maria her, som der gør i katolske lande.&nbsp;
<figure rel="width: 370px; height: 365px;" style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/madonna.jpg" style="width: 370px; height: 365px;" alt="Jomfru Maria statue i Skivholme kirke. Fra ca. 1200." title="Jomfru Maria statue i Skivholme kirke. Fra ca. 1200."><figcaption></figcaption></figure>
Men Mariæ Bebudelsesdag fejrer vi dog. Oprindeligt var dagen altid den 25. marts, så det passede med, at Maria havde termin den 24. december. &nbsp;Ved helligdagsreformen i 1770 blev dagen flyttet til 5. søndag i fasten, søndagen før palmesøndag. 
Dagen var den dag, hvor ærkeenglen Gabriel kom til Maria og fortalte hende, at hun skulle føde guds søn. Breaking news... ikke lige til at håndtere for en ung, nyforlovet kvinde. Hun tog det dog med fatning, siges det. Hendes svar var nemlig: 'Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord'.
En modig udtalelse, og ingen ved, hvordan hendes forældre tog den nyhed. Mon ikke far Joakim og mor Anna var glade for, at pigebarnet i det mindste var forlovet? Det var jo et mellemøstligt land, og der har stenene altid siddet lidt løst, hvis der var noget at forarges over.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/anne-joachim-mary.jpg" style="width: 370px; height: 254px;" alt="Katolsk postkort med Anna, Joakim og Maria som barn" title="Katolsk postkort med Anna, Joakim og Maria som barn"><figcaption></figcaption></figure>
I Matthæusevangeliet fortælles det, at da Maria blev gravid, planlagde Josef faktisk at hæve forlovelsen. Hvem ville ikke tænke sådan, hvis ens forlovede blev gravid, og man ikke selv havde noget med det at gøre?
Men i en drøm hørte han en stemme, der&nbsp;bad ham om at blive sammen med Maria og tage sig af barnet, for det var undfanget ved Helligånden. Barnet skulle han give navnet Jesus (Matt. 1,18-25). 
Alt endte derfor godt for den lille familie i første omgang.&nbsp;Jesus blev født, fik brødre, blev opdraget&nbsp;og kom i tømrerlære, som det var tradition i den familie. Hvad der siden skete, ved vi. Godt, de ikke vidste det dengang... 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede7-3_1.jpg" style="width: 370px; height: 319px;"><figcaption></figcaption></figure>
I modsætning til mange af årets mærkedage har Mariæ Bebudelsesdag ingen førkristelige, folkelige aner. Det ligger jo lidt i dagens navn, at det er en ren kristen mærkedag, og der er heller ingen førkristelige mærkedage i nærheden.&nbsp;
Det er dog nogle steder tradition at have blåt tøj på den dag (Jomfru Marias kåbe fremstilles oftest som blå - himlens farve), og i&nbsp;nogle lande er det tradition, at gravide skal forkæles ekstra den dag. Det er nyere traditioner, som vi da godt kan tage til os? 
Folkekirken bruger som sagt ikke det med helgener - i hvert fald ikke ret meget. Men alligevel er Jomfru Maria noget særligt. Tænk på alle de kirker, der hedder noget med Vor Frue. Ingen af dem skiftede navn efter reformationen.&nbsp;Og tænk på, hvordan kunsten har fundet inspiration i&nbsp;Mariaskikkelsen. En tur på ethvert kunstmuseum vil vise dig, at det altid har været populært at male Maria. Renæssancemaleren Filippo Lippi malede de mest underskønne billeder af Maria.&nbsp;
<figure style="text-align: center;" rel="width: 370px; height: 545px;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/407px-filippo_lippi_-_madonna_col_bambino_e_due_angeli_-_google_art_project.jpg" style="width: 370px; height: 545px;" alt="Filippo Lippis madonna. Modellerne er hans egen familie. Bemærk den frække lille Johannes Døberen som barn." title="Filippo Lippis madonna. Modellerne er hans egen familie. Bemærk den frække lille Johannes Døberen som barn."><figcaption></figcaption></figure>
Billedet her hænger i Uffizi Galleriet i Firenze.&nbsp;Modellen var malerens hustru, og både den buttede baby og den lille frække knægt, der skal forestille Johannes Døberen som barn, er deres børn. Den romantiske udgave af den historie lyder, at Filippo Lippi var munk, og hans smukke hustru, Lucrezia Buti, var nonne. De forelskede sig dog inderligt i hinanden, og fordi deres kærlighed var så stor, fik de lov til at blive løst fra klosterløftet og blive gift.&nbsp;Se det var en historie om kærlighed, der egentlig ikke har meget med Maria at gøre, men som alligevel bliver afslutningen på historien om Mariæ Bebudelsesdag.

5. søndag i fasten er det Mariæ Bebudelsesdag. Og hvordan lyder den historie?

Mariæ Bebudelsesdag

Påsken er livets fest står der som overskrift til siderne om påsken&nbsp;på <a href="https://www.folkekirken.dk/" target="_blank">Folkekirken.dk</a>. Og mere rigtigt kan det vel ikke være. Påske er Jesu opstandelse, påske er naturens opstandelse. Påske er at vende tilbage til livet efter en lang, mørk tid.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede9_4.jpg" style="width: 470px; height: 400px;"><figcaption></figcaption></figure>
Jesus gik en lang, mørk dag igennem Langfredag. En dag, der får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Smerte, ydmygelse, hån - men nok mest af alt smerte og lidelse i en grad, det er svært at forestille sig. Men påskesøndag var smerten væk, og graven var tom, da kvinderne kom for at salve liget. Jesus var opstanden, som englen sagde til dem. (Efter den havde sagt 'Frygt ikke'. For sådan indleder engle som regel en samtale.) 
<figure rel="width: 370px; height: 278px;" style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede13_4.jpg" style="width: 470px; height: 378px;"><figcaption></figcaption></figure>
Påsken er som morgenen efter en lang nat med urolig og drømmefyldt&nbsp;søvn. Som solskin og vindstille efter en storm. Som de første påskeliljer, der folder sig ud efter vinterens mørke og kulde. Som Grundtvig skriver i den vidunderlige salme om påskeblomsten: 
'under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder'
<figure rel="width: 570px; height: 453px;" style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/picture1_8.jpg" style="width: 470px; height: 328px;"><figcaption></figcaption></figure>
Påskeliljen er livets triumf. Ligesom Jesu opstandelse er det.
Men påsken er blevet fejret længe før, der var noget, der hed kristendom. Jøderne fejrer deres udfrielse fra Egypten i påsken - hvis du har lyst, kan du <a href="https://joediskinfo.dk/artikler/alt-hvad-du-boer-vide-om-pesach" target="_blank">læse mere om det her</a>, men også på vores breddegrader blev påsketiden fejret længe før, der var nogen, der havde hørt om Jesus. 
Påsken handlede om frugtbarhed og liv - om naturens opstandelse fra vinterdøden. Tilbage i tiden tilbad man Ostara og en række andre lokale&nbsp;frugtbarhedsgudinder netop her ved påsketid. Navnet Ostara hænger ved i det tyske navn for påske, Ostern, og i det engelske Easter.&nbsp;
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede12_2.jpg" style="width: 470px; height: 379px;"><figcaption></figcaption></figure>
Vi har stadig alle de gamle påsketraditioner fra den tid. Påskeægget for eksempel. Høns skal have en vis mængde lys for at kunne lægge æg. Det ved alle, der har høns i baghaven. I gamle dage, hvor man ikke kunne tænde lys i hønsehuset, fik man ingen æg, før lyset var vendt tilbage en tid efter forårsjævndøgn. Derfor blev æg et symbol på påsketiden. 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede2_2.jpg" style="width: 470px; height: 427px;"><figcaption></figcaption></figure>
Lam, blomster, kyllinger... alt sammen noget, der hører årstiden til og markerer enden på den kolde, mørke tid. 
At alle de traditioner, påskeæg og gækkebreve, påskeharer og æggejagt i haverne, påskelam på bordet og let fugtige påskefrokoster og lammekølle på grillen,&nbsp;har rødder tilbage i de førkristelige tider skal ikke forhindre os i at nyde dem nu. For som de skriver på Folkekirken.dk: Påsken er livets fest. Nyd dagene med påskeæg og blomster, med kirke og sang og med ture ud for at se og høre, hvordan livet pipper, risler og gror. Måske en tur i præsteskoven?
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede3_4.jpg" style="width: 470px; height: 409px;"><figcaption></figcaption></figure>
Rigtig god påske! 
PS: Hvis du har lyst til at få opfrisket din viden om, hvad&nbsp;der skete på de enkelte påskedage kan du få et let og hurtigt overblik <a href="https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/paaske/paaskens-dage" target="_blank">her på Folkekirken.dk</a>.&nbsp;

Om påsken før og nu - få overblik og læs historien.