Filtermenu

Sortér

Mød op søndag den 20. september kl. 14.00, hvor den røde snor bliver klippet, og Herskind Hede Kirkeskov indvies. <img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/der.plantes.skov.jpg">Der vil være en kop kaffe og måske endda kage. Formålet med kirkeskoven er at fremme livskvaliteten for både store og små i området, og at skoven på sigt kan blive et yndet udflugtsmål, men også at skoven skal skabe grobund og levevilkår for mange forskellige mikroorganismer, svampe, insekter, fugle og dyr.Læs mere i <a target="_blank" rel="noopener noreferrer" href="https://landing.churchdesk.com/da/file/2b7a73a6-a6af-49f4-a823-02b1b481a0e9">det nye nummer af Kirkebladet</a>, der lige er udkommet.<img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/img20260805161917.jpg">

Skivholme, Sjelle og Skjørring Kirker

Mød op søndag den 20. september kl. 14.00, hvor den røde snor bliver klippet, og Herskind Hede Kirkeskov indvies.

Indvielse af Herskind  Hede Kirkeskov

Det ny nummer af Kirkebladet er udkommet og kommer snart i din postkasse derhjemme. Indtil da <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.skivholmekirke.dk/kirkeblad-mm/kirkeblad">kan du se det her</a>. Der er masser af læsestof til de hyggelige efterårsaftener.&nbsp;Læs om efterårets arrangementer, om den ny kirkeskov, om klokken i Skivholme kirke og meget mere.God læselyst!Thomas, Anni, Eva og Karen

Det ny kirkeblad er udkommet i den digitale version. Se det her - og glæd dig også til at få det i postkassen.

Efterårsnummeret af Kirkebladet er ude nu

Vidste du, at der er en sektion med gode klummer på <a href="https://www.skanderborgprovsti.dk/" target="_blank">skanderborgprovsti.dk</a>? Hyggeligt læsestof til de lange, dovne feriedage, der ligger forude.
Thomas Frøkjær står bag den stemningsfulde og lune&nbsp;klumme for uge 25, der har titlen: Kom Nu! Alt er rede. Sådan starter den:
Åh, kan du huske sådanne sommeraftener fra dengang, vi var små? Det var min tvillingebror, Henrik, der spurgte, mens vi fra terrassen sad og betragtede børnebørnenes leg en aften, de var på besøg. Og nu mindedes han sin egen og min fælles barndom. For det var vel i grunden mere en påmindelse end et spørgsmål. Og selvfølgelig kan jeg da huske dem. Dem glemmer man ikke så let. 
<a href="https://www.skanderborgprovsti.dk/klummer/kom-nu-er-alt-rede" target="_blank">Du kan læse resten her.</a>
Og har du fået lyst til at læse flere klummer? <a href="https://www.skanderborgprovsti.dk/klummer" target="_blank">Så er arkivet her</a>. Du kan læse, hvad Pilgrimspræst Lise Palstrøm har at fortælle og meget mere. Lise var med til Kirkestaffetten i Skivholme kirke fornylig, og hun har meget interessant at fortælle om. Ja, det er bare en af klummerne, så skynd dig at gemme siden i dine bogmærker, så du kan følge med, når der er nyt.

Thomas Frøkjær er manden bag ugens klumme på Skanderborg Provstis hjemmeside. Klik ind og læs med!

Klumme af Thomas Frøkjær - sommer, barndom - og hvad sker der så?

Sankt Hans har ikke været en&nbsp;helligdag siden helligdagsreformen i 1770. Men det er en mærkedag, og derfor får den også plads her under 'Årets mærkedage'.&nbsp;
For ligesom julen og vintersolhvervet hænger sammen med Jesu fødsel, hænger fejringen af Johannes Døberens fødselsdag, der efter sigende fandt sted præcis et halvt år før, Jesus blev født, sammen med fejringen af sommersolhvervet.&nbsp;
Sankt Hans aften er den 23. juni, og Sankt Hans dag er den 24. juni. De datoer blev fastlagt i 400 tallet.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.som.barn.jpg" style="width: 370px; height: 207px;" alt="Giuliano Bugiardinis &quot;Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen.&quot; Malet cirka 1512" title="Giuliano Bugiardinis &quot;Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen.&quot; Malet cirka 1512"><figcaption></figcaption></figure>
Traditioner 
Sommersolhvervet, midsommer. Den smukkeste tid på året. Forårets hektiske vækst afløses af mild sommerblomstring, og dagen varer det meste af natten. Nattergalen synger, mosekonen brygger og i engen hvirvler de tågefingre, man engang mente var dansende elverpiger.&nbsp;
Her i de nordiske lande, hvor vi har de lyse nætter, er der en helt særlig stemning omkring Sankt Hans, og solhvervet er blevet fejret i alle kulturer siden tidernes begyndelse.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/sommernat.jpg" style="width: 370px; height: 277px;" alt="Solnedgang" title="Solnedgang"><figcaption></figcaption></figure>
Vores Sankt Hans fejres traditionelt med bål og sang omkring bålet. Bålene kan være med og uden heks, men bålets funktion var at holde det onde væk.&nbsp; 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/bal.jpg" style="width: 370px; height: 250px;" alt="Sankt Hans bål" title="Sankt Hans bål"><figcaption></figcaption></figure>
Traditionen med en heks på bålet er en grum mindelse om den grusomhed, der blev udøvet overfor dem, der var anderledes.&nbsp;Et minde om menneskenes mest primitive side, hvor folkesjælen får ro ved at ofre en, der er lidt udenfor. Lidt dum, lidt gammel, lidt grim – eller smukkere, klogere og frækkere end de andre. Den slags skal kanøfles, og det bliver de også i dag, selvom de ikke bliver brændt, men bare ender i en shitstorm på nettet. Den gamle kone med urterne, den smukke unge pige, der 'fordrejede' hovedet på de unge mænd. Den, der ikke ville sælge en mark til en grisk nabo.&nbsp;De var hekse, de skulle brændes. Og man var da også helt sikker på, at mælken blev sur i mælkejungen, når en af dem kom forbi. 
Den kendte danske heks, Dannie Druehyld, skriver et sted, at en god måde at fejre Sankt Hans på, er at binde en krans af bynke. Mens man binder, binder man sine sorger, bekymringer og komplekser ind i kransen, og når flammerne står højest, kaster man kransen på bålet.&nbsp;
Det giver meget mere mening, end den primitive afbrænding af en heksedukke klædt i mors aflagte sommerkjole og med skørterne proppet med heksehyl.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede51.jpg" style="width: 370px; height: 484px;" alt="Heksedukke i Harzen" title="Heksedukke i Harzen"><figcaption></figcaption></figure>
De mange midsommerskikke er smeltet sammen med fejringen af Johannes Døberens fødselsdag. Her til lands fejrer vi tit begivenheder aftenen før, de fandt sted. Sådan har vi juleaften og Sankt Hans aften, Mortens aften og Valborgsaften.&nbsp;
Men hvem var Johannes egentlig?
Johannes Døberen, hvis mor Elizabeth var jomfru Marias kusine, var som sagt et halvt år ældre end Jesus. Han blev en af de mange, der drog ud i ødemarken for at leve enkelt og for at leve for sin gud. En vandreasket blev sådan nogle kaldt.
Johannes blev populær og havde en stor skare af følgere, heriblandt Jesus.&nbsp;Han havde ordet i sin magt og talte lidenskabeligt om omvendelse fra det verdslige og om at vende blikket og opmærksomheden væk fra det materielle og&nbsp;mod Gud, og om, hvordan hans følgere skulle tro på 'ham, der følger efter' - altså Jesus. Johannes&nbsp;døbte folk i Jordanfloden, og således døbte han også Jesus selv.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.dober.jesus.jpg" style="width: 370px; height: 187px;" alt="maleri af Joachim Patinir" title="maleri af Joachim Patinir"><figcaption></figcaption></figure>
Johannes er ofte blevet afbildet iklædt en bjørneskindspels eller groftvævet sækkelærred. Det skal symbolisere, hvordan han lever af og med naturen, og det gør ham genkendelig på renæssancens skønne malerier. 
Det gik ikke godt for Johannes i længden. Hans kompromisløse tilgang til troen gjorde ham upopulær hos magthaverne. Kulminationen på det kom, da han advarede kong Herodes Antipas mod at gifte sig med Herodias, der var enke efter Filip, kongens bror. Det blev efter jødisk skik regnet som en synd at gifte sig med sin broders enke.&nbsp;
Antipas arresterede derfor Johannes Døberen for hans formastelighed, men da Johannes var en hellig mand, frygtede Antipas ham alligevel og turde ikke henrette ham.&nbsp;
Herodias så lidt anderledes på det. Hun ville have den magtfulde position som&nbsp;kongens hustru, og derfor måtte Johannes skaffes af vejen. Hun fik&nbsp;sin datter Salome til at danse de syv slørs dans for kongen (dårlig taktik skulle man synes, at friste den, man vil giftes med, med en ung og smuk kvinde...), og kongen blev&nbsp;så betaget af Salomes dans, at han lovede hende hvad som helst som belønning. Hun ønskede sig Johannes Døberens hoved på et fad, og det fik hun.&nbsp;
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.jpg" data-image="1949877" style="width: 260px; height: 317px;" alt="Salome med Johannes Døberens hovede på et fad" title="Salome med Johannes Døberens hovede på et fad"><figcaption></figcaption></figure>
En grim historie om grådighed, magt, sex og mord, men nok hverken den første eller den sidste af sin art.
Det er nok de færreste her i landet, der tænker på Johannes Døberen Sankt Hans aften. Det er mere sommernattens poesi, lyset og duften af hyldeblomster og vilde roser fra hegnene, der fylder sindene, mens man synger Danmark, nu blunder den lyse nat og Midsommervisen.&nbsp;
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede3_3.jpg" style="width: 370px; height: 284px;" alt="Hyldeblomster" title="Hyldeblomster"><figcaption></figcaption></figure>
Her har vi en mærkedag, hvor det helt klart er det førkristelige element, der har størst plads i folks bevidsthed. Og hvem kan bebrejde os, at vi bliver helt lyksalige af midsommerens herlighed?

Det er Sankt Hans i dag. Midsommer - den smukkeste tid på året. Men hvad ligger bag? Hvem var Sankt Hans? Og hvordan er det med traditionerne før og nu?