Filtermenu

Sortér

Sankt Hans har ikke været en&nbsp;helligdag siden helligdagsreformen i 1770. Men det er en mærkedag, og derfor får den også plads her under 'Årets mærkedage'.&nbsp;
For ligesom julen og vintersolhvervet hænger sammen med Jesu fødsel, hænger fejringen af Johannes Døberens fødselsdag, der efter sigende fandt sted præcis et halvt år før, Jesus blev født, sammen med fejringen af sommersolhvervet.&nbsp;
Sankt Hans aften er den 23. juni, og Sankt Hans dag er den 24. juni. De datoer blev fastlagt i 400 tallet.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.som.barn.jpg" style="width: 370px; height: 207px;" alt="Giuliano Bugiardinis &quot;Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen.&quot; Malet cirka 1512" title="Giuliano Bugiardinis &quot;Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen.&quot; Malet cirka 1512"><figcaption></figcaption></figure>
Traditioner 
Sommersolhvervet, midsommer. Den smukkeste tid på året. Forårets hektiske vækst afløses af mild sommerblomstring, og dagen varer det meste af natten. Nattergalen synger, mosekonen brygger og i engen hvirvler de tågefingre, man engang mente var dansende elverpiger.&nbsp;
Her i de nordiske lande, hvor vi har de lyse nætter, er der en helt særlig stemning omkring Sankt Hans, og solhvervet er blevet fejret i alle kulturer siden tidernes begyndelse.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/sommernat.jpg" style="width: 370px; height: 277px;" alt="Solnedgang" title="Solnedgang"><figcaption></figcaption></figure>
Vores Sankt Hans fejres traditionelt med bål og sang omkring bålet. Bålene kan være med og uden heks, men bålets funktion var at holde det onde væk.&nbsp; 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/bal.jpg" style="width: 370px; height: 250px;" alt="Sankt Hans bål" title="Sankt Hans bål"><figcaption></figcaption></figure>
Traditionen med en heks på bålet er en grum mindelse om den grusomhed, der blev udøvet overfor dem, der var anderledes.&nbsp;Et minde om menneskenes mest primitive side, hvor folkesjælen får ro ved at ofre en, der er lidt udenfor. Lidt dum, lidt gammel, lidt grim – eller smukkere, klogere og frækkere end de andre. Den slags skal kanøfles, og det bliver de også i dag, selvom de ikke bliver brændt, men bare ender i en shitstorm på nettet. Den gamle kone med urterne, den smukke unge pige, der 'fordrejede' hovedet på de unge mænd. Den, der ikke ville sælge en mark til en grisk nabo.&nbsp;De var hekse, de skulle brændes. Og man var da også helt sikker på, at mælken blev sur i mælkejungen, når en af dem kom forbi. 
Den kendte danske heks, Dannie Druehyld, skriver et sted, at en god måde at fejre Sankt Hans på, er at binde en krans af bynke. Mens man binder, binder man sine sorger, bekymringer og komplekser ind i kransen, og når flammerne står højest, kaster man kransen på bålet.&nbsp;
Det giver meget mere mening, end den primitive afbrænding af en heksedukke klædt i mors aflagte sommerkjole og med skørterne proppet med heksehyl.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede51.jpg" style="width: 370px; height: 484px;" alt="Heksedukke i Harzen" title="Heksedukke i Harzen"><figcaption></figcaption></figure>
De mange midsommerskikke er smeltet sammen med fejringen af Johannes Døberens fødselsdag. Her til lands fejrer vi tit begivenheder aftenen før, de fandt sted. Sådan har vi juleaften og Sankt Hans aften, Mortens aften og Valborgsaften.&nbsp;
Men hvem var Johannes egentlig?
Johannes Døberen, hvis mor Elizabeth var jomfru Marias kusine, var som sagt et halvt år ældre end Jesus. Han blev en af de mange, der drog ud i ødemarken for at leve enkelt og for at leve for sin gud. En vandreasket blev sådan nogle kaldt.
Johannes blev populær og havde en stor skare af følgere, heriblandt Jesus.&nbsp;Han havde ordet i sin magt og talte lidenskabeligt om omvendelse fra det verdslige og om at vende blikket og opmærksomheden væk fra det materielle og&nbsp;mod Gud, og om, hvordan hans følgere skulle tro på 'ham, der følger efter' - altså Jesus. Johannes&nbsp;døbte folk i Jordanfloden, og således døbte han også Jesus selv.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.dober.jesus.jpg" style="width: 370px; height: 187px;" alt="maleri af Joachim Patinir" title="maleri af Joachim Patinir"><figcaption></figcaption></figure>
Johannes er ofte blevet afbildet iklædt en bjørneskindspels eller groftvævet sækkelærred. Det skal symbolisere, hvordan han lever af og med naturen, og det gør ham genkendelig på renæssancens skønne malerier. 
Det gik ikke godt for Johannes i længden. Hans kompromisløse tilgang til troen gjorde ham upopulær hos magthaverne. Kulminationen på det kom, da han advarede kong Herodes Antipas mod at gifte sig med Herodias, der var enke efter Filip, kongens bror. Det blev efter jødisk skik regnet som en synd at gifte sig med sin broders enke.&nbsp;
Antipas arresterede derfor Johannes Døberen for hans formastelighed, men da Johannes var en hellig mand, frygtede Antipas ham alligevel og turde ikke henrette ham.&nbsp;
Herodias så lidt anderledes på det. Hun ville have den magtfulde position som&nbsp;kongens hustru, og derfor måtte Johannes skaffes af vejen. Hun fik&nbsp;sin datter Salome til at danse de syv slørs dans for kongen (dårlig taktik skulle man synes, at friste den, man vil giftes med, med en ung og smuk kvinde...), og kongen blev&nbsp;så betaget af Salomes dans, at han lovede hende hvad som helst som belønning. Hun ønskede sig Johannes Døberens hoved på et fad, og det fik hun.&nbsp;
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/johannes.doberen.jpg" data-image="1949877" style="width: 260px; height: 317px;" alt="Salome med Johannes Døberens hovede på et fad" title="Salome med Johannes Døberens hovede på et fad"><figcaption></figcaption></figure>
En grim historie om grådighed, magt, sex og mord, men nok hverken den første eller den sidste af sin art.
Det er nok de færreste her i landet, der tænker på Johannes Døberen Sankt Hans aften. Det er mere sommernattens poesi, lyset og duften af hyldeblomster og vilde roser fra hegnene, der fylder sindene, mens man synger Danmark, nu blunder den lyse nat og Midsommervisen.&nbsp;
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/billede3_3.jpg" style="width: 370px; height: 284px;" alt="Hyldeblomster" title="Hyldeblomster"><figcaption></figcaption></figure>
Her har vi en mærkedag, hvor det helt klart er det førkristelige element, der har størst plads i folks bevidsthed. Og hvem kan bebrejde os, at vi bliver helt lyksalige af midsommerens herlighed?

Skivholme, Sjelle og Skjørring Kirker

Det er snart Sankt Hans. Midsommer - den smukkeste tid på året. Men hvad ligger bag? Hvem var Sankt Hans? Og hvordan er det med traditionerne før og nu?

Sankt Hans

Det ny nummer af Kirkebladet er udkommet Forsiden denne gang viser de smukke, orange blomster, der vokser i kirkediget, og er du i tvivl om, hvad de hedder, er det Pomeranshøgeurt. En orange udgave af de gule høgeurt, vi kender fra grøftekanterne.Denne gang kan du møde vores nye gravermedhjælper, Ayaz, og du kan se de søde og sjove billeder fra årets konfirmationer.&nbsp;Begivenheder er der ikke mange af, for det er jo sommerferien, der står for døren. Og vi er nok mange, der glæder os til et par uger fri? Efter sommerferien starter både kor og børnekor op igen, så gemmer du på en lille, glad sanglærke i hjertet, skal du fluks slå op og se, hvornår du kan få lov at slippe den ud sammen med vores kirkekor. Og Thomas Christiansen skal nok hjælpe den over alle begyndervanskeligheder.Rigtig god sommer fra kirkebladsudvalget,Thomas, Anni, Eva og Karen

Det ny kirkeblad er udkommet. Se billeder fra årets konfirmationer, mød vores nye gravermedhjælper og få at vide, hvad det er for nogle smukke blomster, der vokser i kirkediget.

Nyt nummer af Kirkebladet

Thomas Frøkjær holder sommerferie i ugerne 28, 29 og 30 -&nbsp;fra den &nbsp;7. -&nbsp;28. juli.&nbsp;
I ferien passes embedet af præsterne fra Skovby.&nbsp;
I uge 28 kan henvendelse ske til Line Nilsson Ravn, tlf. 30 12 76 21, mail: <a href="mailto: lnr@km.dk">lnr@km.dk</a> mens det er Rikke Amalie Vestergaard, tlf. 40 15 60 61, mail: <a href="mailto:rav@km.dk">rav@km.dk</a>, der har vagten i ugerne 29 og 30

Thomas Frøkjær holder ferie fra den 7. til den 28. juli. Se kontaktoplysninger til afløserne her.

Præstens sommerferie 2025

Nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og blid&hellip;
<figure rel="width: 370px; height: 277px;" style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/20240612_130619.jpg" data-image="2261649" style="width: 370px; height: 277px;" alt="Pinsetid i naturen" title="Pinsetid i naturen"><figcaption></figcaption></figure>
Pinsen kunne altså ikke komme på en bedre årstid. Alt derude spiller med til at gøre det til en festlig tid, og pinsens sange og salmer jubler af fryd over forsommerens livskraft. Fuglesang, blomster og grønne blade.
 
Det dufter lysegrønt af græs. I al sin glans nu stråler solen. Billeder fra lige udenfor i sang og musik.&nbsp;
 
<figure style="text-align: center;" rel="width: 481px; height: 359px;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/pinse3.png" style="width: 481px; height: 359px;" width="481" height="359"><figcaption></figcaption></figure>
Pinsen er den kristne højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Men som altid: før vi begynder på ‘hvorfor’, tager vi ‘hvornår’:
 
Der er altid 50 dage, eller syv uger, mellem påskedag og pinsedag. Pinsens navn kommer af det græske pentekoste, der betyder den halvtredsindtyvende.
 
Pinsen kaldes kirkens fødselsdag. Det var den dag, hvor helligånden kom med ‘tunger af ild’, der på et splitsekund lærte apostlene mange forskellige sprog, så de kunne gå ud og udbrede budskabet om Jesus og den kristne tro.
 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/pinse6.jpg" style="width: 543px; height: 305px;" width="543" height="305"><figcaption></figcaption></figure>
Det beskrives sådan her i Bibelen i Apostlenes Gerninger, kapitel 2:
 
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet.&nbsp; Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad.&nbsp; Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.&nbsp; Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
 
Rent historisk falder pinsen sammen med den jødiske helligdag Shavuot. Den dag fejrer jøderne, at Moses fik stentavlerne med de 10 bud på Sinai bjerget, og jøderne indgik den pagt med Gud, som lige siden har betydet, at de ser sig selv som Guds udvalgte folk. Samtidig var det en høstfest, hvor man fejrede, at hvedehøsten var i hus. Det foregik jo lidt sydligere end her, hvor hveden i pinsen kun står grøn endnu.
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/pinse8.jpg" style="width: 542px; height: 362px;" width="542" height="362"><figcaption></figcaption></figure>
I pinsen mødtes man på gader og stræder, og hos hinanden. Derfor var disciplene også samlet den dag. 
Disciplene var af gode grunde rådvilde og ulykkelige. I tiden fra påskedag, hvor Jesus stod op af graven, havde de mødt ham igen og igen på forskellig vis. Men nu var han væk fra jorden for alvor. Han var steget til himmels på Kristi Himmelfartsdag (god timing), og apostlene vidste ikke, hvordan de skulle løfte den enorme opgave, de havde fået, nemlig at gå ud i verden og udbrede den kristne tro. 
Så kom helligånden med sit sus, sin kraft og sit livsmod, og disciplene fandt ud af, at de kunne meget mere, end de troede. Den dag blev kirken født.
 
<figure style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/pinse1.jpg" style="width: 471px; height: 434px;" width="471" height="434"><figcaption></figcaption></figure>
Helligånden er ikke noget, man kan se. Derfor bruger man symboler for at beskrive den. Almindeligvis en due, der symboliserer fred, håb og ånd. Men også ild bruges som symbol på pinsen. Ild varmer og forandrer. Og ild oplyser. Jesus selv sammenligner helligånden med vinden.&nbsp;Den blæser, hvorhen den vil. Du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra eller hvor den farer hen.&nbsp;
Af folkelige traditioner er der her i landet langt færre end ved andre helligdage. Det skyldes måske, at pinsen ikke har været en højtid her højt mod nord&nbsp;i førskristelige tider. Der er ingenting fra gamle dage at føre med ind i pinsen.&nbsp;
En gammelt ordsprog siger dog, at man skal være færdig med at kalke til pinse, og der er endnu et talemåde, hvor pinsen indgår:&nbsp;‘Renlighed er en god ting, sagde kællingen. Hun vendte sin særk til pinse’. Det siges også, at man pinsemorgen skal tage en ny kost og gå ud foran sin hoveddør og feje fra havelågen til hoveddøren for at feje lykke, held og godt helbred ind i huset.&nbsp;
En nyere tradition er pinsekarneval, men samba er nok mere folkeligt i Brasilien end i Skivholme.
Pinsefrokost skal vi dog have – gerne frokost i det grønne. Pinsesolen skal danse, hvis den da ellers får lov for regnen, og skoven skal blive rigtig grøn. For til pinse skal skoven nemlig være rigtig grøn.
 
Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn,
 så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
 og så er det skikken nu her til lands
 at svinge de piger i lystig dans.
 Trala-la, la-la, la-la, la-la,osv.
 
Mere livskraft, mere livglæde, mere sang, mere styrke. Vi er tilbage ved udgangspunktet. Naturens ustoppelige kraft i forsommeren. For som der står i ‘Det dufter lysegrønt af græs’:
 
Hvert kim og kryb
 i jordens dyb
 en livsfryd i sig mærker
 så høj som himlens lærker.
 
<figure rel="width: 490px; height: 368px;" style="text-align: center;"><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/3295/pinse5.jpg" style="width: 490px; height: 368px;" width="490" height="368"><figcaption></figcaption></figure>
Det er pinsen.

Hvorfor holder vi Pinse? Hvad er baggrunden? Og er der folkelige traditioner, der hører Pinsen til?