Filtermenu

Sortér

”Skynd dig langsomt” skrev digteren Benny Andersen.&nbsp; Måske burde vi mennesker gøre det, altså skynde os langsomt? Vi lever nemlig i en tid, som bevæger sig i en hæsblæsende fart – og midt i det hele står vi måske og forsøger at følge med.

Temaet for forårets kirkenyt er ”Det langsomme liv”. Bladet handler om, at der findes ting i livet, som skal forstås og leves langsomt.Sognepræst Emilie Bichel-Tuxen&nbsp;fremhæver i sin artikel gudstjenesten som et sted, hvor langsommeligheden lever i bedste velgående. Den har vi brug for, når samfundets acceleration og produktivitet ånder os i nakken.
Kom også med på besøg i journalist og menighedsrådsmedlem, Julie Søgaards, have. Julie påpeger, at mennesket med tiden har afkoblet sig fra naturen og dermed har mistet fornemmelsen for Skaberværket. Vi må forstå – og lære af – naturens langsomme logik i vores liv.
Læs desuden&nbsp;om forårets og påskens arrangementer i Brøndbyøster Kirke. Vi kan blandt andet byde på foredraget ”Året med Gud i naturen” (med fælles vandring og dejlig, varm suppe), og på den traditionsrige skærtorsdagsmiddag ved provst Ove Kollerup.
God læselyst! Og læs nu bladet igennem langsomt – det gavner.&nbsp;<a href="https://landing.churchdesk.com/da/file/b870e2c3-5bab-48e3-bf06-e6dd1ae170d9">Find Kirkenyt i en digital version her.</a>
 
Du kan også hente et fysisk eksemplar af&nbsp;bladet&nbsp;i Annexgården.

Magasinforside "Kirkenyt" med gule blomster og temaer om natur, gudstjenester og livsbetragtninger.

Brøndbyøster Kirke

”Skynd dig langsomt” skrev digteren Benny Andersen.
Måske burde vi mennesker gøre det, altså skynde os langsomt? Vi lever nemlig i en tid, som bevæger sig i en hæsblæsende fart – og midt i det hele står vi måske og forsøger at følge med.

Temaet f...

Kirkenyt: Det langsomme liv

Kirkenyt for oktober-januar er udkommet. Og du kan igen fordybe dig i spændende artikler, begivenheder&nbsp;og nyheder fra Brøndbyøster Kirke.&nbsp;
Temaet for Kirkenyt er: Ingen skaber sig selv. Og du kan læse provst Ove Kollerups artikel: ”Vi er ikke små guder i livet”.Artiklen handler om, at mennesker altid har forsøgt at tage magten over livet og andre mennesker. Men vi må erkende, at vi ikke altid er guder i vores eget liv – og derigennem bliver vi mindet om, at verden slet ikke er gudsforladt.&nbsp;
Læs også, hvordan kommunikationsmedarbejderen tager temperaturen på tidens reklameslogans. Fortæller disse slogans noget dybere om menneskets trang til at skabe sig selv?
Fordyb dig også i de gudstjenester, begivenheder og arrangementer, som Brøndbyøster Kirke kan byde på henover efteråret og vinteren. Der er blandt andet inspiration til julens gudstjenester og arrangementer –&nbsp;og så kan du læse om den traditionsrige nytårsfest.
Hvis du bor i sognet, får du Kirkenyt i din postkasse. <a href="https://landing.churchdesk.com/da/file/bdbefa29-b9ef-4190-8cea-e51c2d3f45ed" target="_blank">Du kan også læse Kirkenyt her</a>

En hånd holder tre eksemplarer af magasinet "Kirkenyt" i en park

Kirkenyt for oktober-januar er udkommet. Og du kan igen fordybe dig i spændende artikler, begivenheder og nyheder fra Brøndbyøster Kirke.

Temaet for Kirkenyt er: Ingen skaber sig selv. Og du kan læse provst Ove Kollerups artikel: ”Vi er ikke små ...

Vinterens Kirkenyt kan du varme dig på

Brevene fra apostlen Paulus finder vi i Det Nye Testamente. På apostlenes heste bragte Paulus’ breve ud til mange menigheder. Brevene var med til at udbrede kristendommen og har sat deres (post)stempel på den vestlige verden og (fri)mærket den moderne kirkes gudstjenesteform. Læs sognepræst Emilie Bichel-Tuxens artikel om Paulus, som for mange mennesker står som et mysterium.
Af Emilie Bichel-Tuxen

Trods postvæsenets kummerlige kår har vi ikke sluppet brevet som medie mellem mennesker. Apostlen Paulus levede også i brevenes tid. Hvis det ikke var for hans breve, var kristendommen vedblevet at være en blandt mange mellemøstlige sekter. Men hvem var Paulus egentlig?
<h4>Han så Gud i et lysskær</h4>
Vi har to primære kilder til viden om personen Paulus. Kilderne er Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente og de 13 breve i Biblen, som tilskrives ham. Der er både uoverensstemmelser og ligheder mellem kilderne, men begge fastslår, at Paulus var af jødisk afstamning. Ifølge Romerbrevet var han mere specifikt af Benjamins stamme ligesom jødernes første konge, Saul. Det kan være årsagen til, at Paulus kaldes Saulus, inden han efter sin omvendelse til kristendommen skifter navn til Paulus.&nbsp;
Inden omvendelsen forfulgte Paulus kristne. Men den ivrige, farisæiske forfølger blev snart selv troende forkynder. For da Paulus ifølge Galatherbrevet befandt sig omkring Damaskus for at fordrive de jødekristne, mødte han Gud i et blændende lysskær. Det fjernede blåret fra hans øjne, så han omvendtes fra forfølgelsens sti til efterfølgelsens vej. Straks efter at have set lyset drog han til Arabien for at udbrede kristendommen til nabatæerfolket. Paulus’ kaldelse er en central del af hans biografi. Men hvem blev han kaldet til at forkynde for? Hedninger eller jøder?&nbsp;
De senere lutherske fortolkninger af Paulus fokuserer på hans forkastelse af jødiske regler og frigørelse fra Moselovens lænker. Forskning viser dog, at Paulus ikke skelnede skarpt mellem jødedom og kristendom. Nok var han hedningeapostel, der prædikede for romere og inddrog hedensk filosofi, men det er centralt for hans lære om frelsen, at nåden ikke skelner mellem jøde eller græker, fri eller træl, kvinde eller mand. Nåden er åben for alle – og Paulus forkastede ikke moseloven, men understregede, at den ikke længere er nødvendig for frelsen.
<h4>En mand af sin tid</h4>
Paulus var således ikke så jødefjendsk, som Martin Luther eksempelvis ville gøre ham. Men hvad med hans kvindesyn? På den ene side skulle kvinder tildække hovedet og tie i forsamlinger, på den anden side samarbejdede han med kvindelige menighedsledere som Phoebe, Junia og Prisca. Nogle forskere argumenterer for, at tavshedspåbuddet til kvinderne er en senere tilføjelse, og at man bør fokusere på hans kønsligestilling i Galaterbrevet.
Det er dog nærliggende, at Paulus’ indskrev sig i sin samtids tanke om en kosmisk, guddommelig verdensorden, hvor kvinder var underordnet mændene. Derfor kan man stadig kan læse ham: Man skal blot stryge skriften mod hårene de steder, hvor den stritter mod vores moderne verdensopfattelse.

Nok var Paulus en mand af sin tid, men uden hans skrifter havde vores tid set markant anderledes ud. Send derfor Paulus en tanke, når du går til brevsprækken og poster et brev til din ven.

<h5>Kilder</h5>
The Blackwell Companion To Paul. 2014. Stephen Westerholm. John Wiley & Sons, Ltd.

Paulus – brudstykker af en biografi. 2009. Niels Hyldahl. Anis

Ruiner af oldtidsmonument på grøn mark med skyer i baggrunden

Brevene fra apostlen Paulus finder vi i Det Nye Testamente. På apostlenes heste bragte Paulus’ breve ud til mange menigheder. Brevene var med til at udbrede kristendommen og har sat deres (post)stempel på den vestlige verden og (fri)mærket den mod...

Præst: Uden Paulus havde verden set anderledes ud

Her er læsestof til din sommer, som du kan fordybe dig i. Denne gang tager vi dig med på en rejse tilbage til kristendommens begyndelse. Vi skal nemlig tilbage til Paulus og de første kristne menigheder.
Læs sognepræst Emilie Bichel-Tuxens artikel, Uden Paulus havde verden set anderledes ud. Her skriver sognepræsten om Paulus’ omvendelse til kristendommen og om det, han udrettede i sin udbredelse af troen. Vi læser Paulus’ breve i Det Nye Testamente, og i denne artikel kan du få et interessant indblik i historien bagved brevene: I mennesket Paulus.&nbsp;
Læs også artiklen Troens rejse fra hjerte til hjerte, hvor du får et indblik i de første kristne menigheder. Kristendommen startede som en tro for en lille gruppe mennesker, og sidenhen bredte den sig til at blive den ledende religion i Det Romerske Imperium. Det er historien om en tro, der bevæger sig igennem historien, fra hjerte til hjerte.
Provst Ove Kollerup fejrer i år sit 25-års jubilæum som præst i Brøndbyøster Kirke. Og han deler i dette nye Kirkenyt&nbsp;ud af historier, anekdoter&nbsp;og beretninger fra sit virke som præst gennem et kvart århundrede. Læs kommunikationsmedarbejder Peter Brandt Baumgartners artikel om Kollerups virke. Læs også om jubilæumsfesten i september.
Udover de spændende artikler, kan du se, hvad Brøndbyøster har at byde på henover sommeren og sensommeren af gudstjenester og arrangementer. Der er blandt andet information om sogneudflugten og om Åbent Hus på kirkegården.

Du kan også læse om det nye tiltag formanden af menighedsrådet, der inviterer til begivenheden&nbsp;Mød din formand. Er du nysgerrig på menighedsrådets arbejde? Eller vil du fortælle om dine ideer til kirkelivet? Så mød endelig op til Mød din formand.
Hvis du bor i Brøndbyøster Sogn, får du Kirkenyt i din postkasse. Ellers kan du også finde et eksemplar i Annexgården.&nbsp;
<a href="https://landing.churchdesk.com/da/file/b82cf625-7811-4688-b55f-0c68165f736d" target="_blank">Du kan desuden læse en digital version af bladet her.</a>

Bemærk: Der har sneget sig en fejl ind i kalenderen på bagsiden: Menighedsrådsmøderne er den 1. juli, 26. august og 23. september. Alle dage kl. 18.00 (med Mød din formand fra 17-17.30 på de samme dage).

Kirkenyt magasin med billede af mand og stenmonumenter

Her er læsestof til din sommer, som du kan fordybe dig i. Denne gang tager vi dig med på en rejse tilbage til kristendommens begyndelse. Vi skal nemlig tilbage til Paulus og de første kristne menigheder.

Læs sognepræst Emilie Bichel-Tuxens artike...

Kirkenyt: Det langsomme liv

Vinterens Kirkenyt kan du varme dig på

Præst: Uden Paulus havde verden set anderledes ud

Sommerens Kirkenyt er udkommet