Filtermenu

Sortér

Pinsedag 2025
Prædiken af sognepræst Pernille Østrem
Dagens salmer: 290 I al sin glans 292 Kærligheds og sandheds ånd! 291 Du, som går ud fra den levende Gud 298 Helligånden trindt på jord 294 Talsmand, som på jorderige
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:&nbsp;Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«
&nbsp;<a href="https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/14" target="_blank" rel="noopener">Johannesevangeliet 14,22-31</a>
Træk lige vejret dybt. Helt ud i de yderste lungespidser. Eller dybt ned i maven. Eller helt ned i tæerne. Eller bare mærk mave og bryst bevæge sig op og ned.
Hele vores organisme hiver efter vejret. Gud satte alt i værk ud af kærlighed. Alt liv går ud fra, at Gud er uendeligt optaget af sit skaberværk. Kærlighedens dybeste natur er at skabe liv. Vi mennesker blev til i et stort guddommeligt tungekys, da Gud ved mund-til-mund-metoden blæste sin ånd ind i os. Gud har sørget for, at livet sker med os. Vi trækker vejret i kraft af hans drift. Både når vi bevidst trækker vejret ud og ind, har fokus på: ”ja jeg er her, jeg er i live, luften strømmer ud og ind”, men også når vi er optaget af andre ting og luften mirakuløst strømmer igennem os, helt uden at vi gør fra eller til.
I den henseende er vi i hvert et åndedrag helt tæt på Gud. Hvis vi spørger: ”Hvordan skal vi forstå, at den Gud vi kalder far, har skabt os og sat alting i gang alene ud af sin uendelig kærlighed”, så skal vi ikke gøre andet eller mere end først og fremmest at trække vejret. Dette er den første og dybeste måde Gud viser os kærligheden.
Den anden måde Gud har givet os indblik i kærligheden er gennem Jesus. Han blev født, levede, åndede og døde som et hvert andet menneske. Hvor skabergudens kærlige favntag erfares på et kropsligt plan, når vi trækker vejret og mærker ”kan jeg ånde frit?”, tilbyder Jesu liv os indblik i kærligheden på det sjælelige psykologiske plan.
Læren af Jesu liv er: Kærligheden er ikke optaget af sine egne behov, den er optaget af den andens behov, og opfyldt af kærlighed er mennesket drevet til at overskride skellet mellem sig selv og den anden: I nogle fortællinger er det lige til: Den barmhjertige samaritaner: Manden drives til at standse op, ikke af eget behov, men optaget af den andens. Andre, der gik forbi, var derimod mere optaget af deres egen travlhed.
Kærligheden taler igennem gennem Jesus: Når han møder en mand, der har været syg i 100 år og en sommerdag og ingen gør noget ved det, spørger han ”vil du være rask?”. Kærligheden fortrænger væmmelse og irritationen, som ellers kunne have talt og sagt ”jeg tror det ville være godt for dig, at du ikke sad og hang med næbbet. Kan du ikke prøve at tage dig sammen.” Og kærligheden siger ikke: ”Se på mig”, men kærligheden taler igennem ham og siger: ”Jeg ser dig.”
Ja, vi ved det godt, selvfølgelig er kærligheden mild og tålmodig. Men kærligheden bliver også vred. Men kærlighedens vrede søger retfærdighed. Og kærligheden sørger også.
Og gennem Jesu liv fortælles det også: Kærligheden er ikke bange for at miste, kærligheden vil give alt. Til sidst gav han sit liv, for at vi skulle tro det.
Og så kommer vi til pinsen og til hvordan Guds kærlighed formidles til os på det åndelige plan. Den åndelige side af livet har at gøre med, hvordan vi forstår os selv spirituelt, simpelthen hvad vi tror at meningen med livet er: ”Hvorfor er jeg her, hvorfor skal jeg dø, hvad er meningen med det hele?”. Og her kommer Gud altså med den helt store håndsrækning: Han sender sin Hellige Ånd, som skal trøste os, lede os og inspirere os. Holde os fast på, at Gud virker i os fysisk, sjæleligt og åndeligt, og give os mod til at overgive os til at leve i det fællesskab, som springer derud af. Fællesskabet med Gud og fællesskabet med hele hans skabning.
I nogle filosofier kan man møde den tanke, at den spirituelle praksis FØRST og fremmest handler om at elske sig selv – at finde fred i sit sind, opnå en uforstyrret tilstand, og at det er her meningen og forandringen springer ud af kærligheden. Og vi kan også finde den tanke i kristen praksis.
Og der er vældig meget godt at sige om at elske sig selv. Faren er, at man aldrig bliver færdig med sig selv. I værste fald fyldes man så meget af sig selv, at tiden og rummet til den anden bliver for småt. I alleryderste konsekvens har vi her at gøre med neoliberalistisk egotrip: ”Jeg finder min fred. Du finder din.”
Men det fantastiske og radikale ved pinsens kærlighedsbudskab er, at Ånden har talt og erklæret, at min fred ALTID er forbundet med din fred. Vi er ikke ens! Vi taler ikke samme sprog! Vi har ikke samme drømme! Men vi erfarer i et pinseglimt, at vi er uløseligt forbundne. På tværs. På trods. I pinsen blev næstekærligheden erklæret verdensomspændende. I pinsen spænder ånden sig ud i en stor bue fra det dybeste lag i dit hjerte til de fjerneste egne af skaberværket.&nbsp;
Min fred og tryghed – kropsligt, psykologisk, åndeligt, vil aldrig være mig helt nok. For jeg længes på det åndelige plan efter at opfylde skabningens behov. Din uro gør selvfølgelig også mig urolig. Din krig længes jeg også uendeligt efter skal blive fred. Aldrig mere vil vi have nok i os selv, aldrig mere vil Guds skabninger falde helt til ro, før alle kan ånde frit. Ikke siden den første pinse. Amen.

En mur af røde teglsten med graffiti der siger "BREATHE"

Stefanskirken

Pinsedag 2025

Prædiken af sognepræst Pernille Østrem

Dagens salmer: 290 I al sin glans 292 Kærligheds og sandheds ånd! 291 Du, som går ud fra den levende Gud 298 Helligånden trindt på jord 294 Talsmand, som på jorderige

Dette hellige evangelium...

Træk lige vejret!

Prædiken af Pernille Østrem til&nbsp;11. søndag efter Trinitatis

Dagens salmer:&nbsp;3 Lovsynger Herren, 568 Livsalige dag, Halleluja, Prædiken, 464 Jeg kommer, Jesus, på dit ord, 462 Jesus, livets sol og kilde, 217 Min Jesus, lad mit hjerte få
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:&nbsp;Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«&nbsp;<a href="https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/18" target="_blank" rel="noopener">Lukasevangeliet 18,9-14</a>
-----------------------------------------
Den første stiller sig i solen og skyder brystet frem: ”Hvilken velsignelse, at jeg er sådan et godt menneske, ikke ligesom de andre idioter!”. Den anden er krøbet i skjul og står med bøjet nakke og hvisker: ”Gud, jeg har brug for din hjælp!”.
Når man møder disse to mennesker i dagens tekst på tempelpladsen i Jerusalem, så kan vi være sikker på, at der er mindst to andre, der blev hjemme i dag: En, der slet ikke kunne se, at der var brug for at komme, fordi han takkede sig selv for alt, måske personificeret i sådan en figur som Kong Herodes. Og en, der slet ikke vovede at komme, fordi han følte, at han hverken var værdig til at sige tak eller bede om hjælp. Måske genfortalt i beretningen om Zakæus.
Enhver af os har potentialet til at bevæge sig ud i disse fire verdenshjørner af menneskets bevidsthed. Det mærker man måske i sig selv, og senest har jeg fået det brændt ind på nethinden ved at læse den svenske instruktør og filmskaber Ingmar Bergmans blændende og bragende selvportræt, Laterna Magica:
Den unge succesfulde instruktør indstuderer under anden verdenskrig i en alder af bare 25 år, Hamlet på Stadsteatret i Helsingborg med udsigt til det besatte danske Kronborg på den anden side af sundet, og får imens også tid til at gøre sin elskerinde gravid og forlade sin tuberkulose-syge hustru, og nærer private stærke og varme følelser for det nationalsocialistiske projekt.
Han skriver om en aften på vej hjem fra vellykkede prøver på teatret: ”Jeg standsede op i den stille gade og stod ubevægelig i flere minutter og gentog tavst for mig selv: ’Jeg er fanden tage mig begavet. Jeg er vist genial.’ Der var et udbrud, som gjorde mig ør og varm. I al min elendighed var der solid selvtillid, en stålbøjle tværs gennem sjælens hæslige ruiner.” Citat slut.
De, der har set tv-serien Fanny og Alexander i begyndelsen af 80erne eller senere hen, og ved, at den har stærke selvbiografiske træk, sanser også, at Bergman selv levede et barne-liv med brutalitet og svigt og svagelighed, og at den lille dreng havde fået et fotografisk blik og en uforfærdet eventyrlyst i gave, der gjorde ham i stand til årtier senere at formidle barnets verden videre, så mange stadig kan mærke begejstringen og forfærdelsen i sig.
”Du skal gøre det nødvendige”, sagde og skrev Bergman ofte. Et stadigt oprør mod lysten til at flygte ind i vanvid eller misbrug eller småborgerlighed. Der er altid noget vigtigt at gøre, sådan som vores alterbillede af beretningen om Martha, Maria og Jesus her i kirken også fortæller os det.
For Bergman var det nødvendige at skabe teater. Belyse virkeligheden med et magisk lys, så barnet, sandheden, nødvendigheden, skønheden og både frelsens og fortabelsens mulighed kom til syne. Han var ikke et godt menneske, eller et dårligt menneske, han var et menneske drevet af skabelsens nødvendighed.
Og skabelsen er her et nøgleord, en nødvendighed. Hvert et menneskes tilværelse er en del af skabelsen, fra evighed og til evighed. Hvis Gud har skabt os, er selve det, at vi er til, det der giver vores tilværelse del i skabelsen. Det har sat en evig længsel ind i os efter at skabe med, at bidrage til at fremhæve meningen og nødvendigheden. Sætte scenen, påtage os rollen, tænde projektørerne, sige replikkerne, der taler med om vores rolle i verden. Være en del af truppen. Mens vi slæber rundt på alle de rekvisitter, livet har tildelt os.
Og derfor er døden vores fjende, for den sætter os ud af spillet, synes det. Da må man forlade scenen. Bergman ved det også.
Fyrre år efter Hamlet i Helsingborg var Bergman rykket til Dramaten i Stockholm, og havde et utal af succeser og fiaskoer bag sig, på alle fronter. Nationalsocialismen havde han med selvforagt i en uudholdelig opvågnen gjort op med. På det navnkundige teater i den svenske hovedstad gennemgik han nu et mareridtsagtigt prøveforløb på en forestilling, hvor alt gik galt i processen, af helt hverdagslige og tilfældige årsager.
Ganske vist var han nu den store mester, tilbedt for sin skabende kunst inden for film og teater, men stadig på endog meget skrå brædder. En aften i garderoben, hvor alt smuldrer omkring ham, menneskeligt og teknisk, og en stadig diarre truer med at umuliggøre nødvendigheden, sidder han med sin nære ven Erland og taler om komponisten Johan Sebastian Bach.
350 år tidligere i begyndelsen af 1700-tallet –&nbsp; fortæller Bergman til Erland – kom Bach hjem fra længere musikalsk forretningsrejse og fandt, at hans hustru Maria Barbara var både død og begravet efter kort tids sygdom. Da han nogle måneder før rejste fra familien, var hun sund og rask. Og ifølge Bergman udbryder Bach, da tragediens og dødens virkelighed rammer ham, ”Gode Gud, måtte jeg ikke miste min glæde”.
Det er jo i første omgang absurd. At bede Gud om ikke at miste sin glæde, når man har mistet sin elskede. Det er absurd, og så er det på samme tid ikke absurd. Knap tre år senere uropføres Bachs ti-sats-værk til Maria Bebudelse, hvoraf ”Jesus bleibet meine Freude” er sidste-satsen. Altså ”Jesus, forbliv min glæde.”
At smerten og døden og tabet eksisterer side om side med skabelsens nødvendighed, at troen på, at Guds skaberord er lagt ind i os, fra evighed til evighed, det er den glæde, som Bach digter om.
Det er en indsigt, som rækker tilbage til tidernes morgen, og en dybde som rækker ind i evigheden, som forbinder os med skabelsens morgen og forbinder os med vores døde og dybderne i os selv, så vi ikke alene skal gå fortabt i vanvid, eller i misbrug eller i småborgerlighed.
Men at vi skal vide, at selve det, at vi er til – selve det at vi er skabt, og selve det at vores døde var i verden, giver os og dem andel i skabelsen og evigheden, og intet skal tage det glædelige budskab fra os. Det forbinder os, og forpligter os på nødvendigheden.
Den nedbøjede sjæl løftes op, den tabte mønt bliver fundet, den der ydmyger sig, bliver taget hånd om, de døde opstår. For Guds skaberkraft er så stor, at også den sidste fjende –&nbsp; døden –&nbsp; overvindes til sidst. Det er skabelsens nødvendighed, at ingen sjæl skal forblive mørke, men blive set i skabelsens lys. Amen.
Nu skal vi høre koret og organisten fremføre: Jesus, bleibet meine Freude.
(Du, som læser med, kan høre musikken <a href="https://www.youtube.com/watch?v=AGqcJjzUGyA&list=RDAGqcJjzUGyA&start_radio=1" target="_blank">VED AT KLIKKE HER</a>)

To billeder af religiøse figurer i rammer på en blå vegn

Prædiken af Pernille Østrem til 11. søndag efter Trinitatis



Dagens salmer: 3 Lovsynger Herren, 568 Livsalige dag, Halleluja, Prædiken, 464 Jeg kommer, Jesus, på dit ord, 462 Jesus, livets sol og kilde, 217 Min Jesus, lad mit hjerte få

Dette he...

Du skal gøre det nødvendige

Rock for Træer 2025 blev præsenteret af Stefanskirken i samarbejde med Nordeafonden – Grundtvigsk Forum - Nørrebro Lokaludvalg – Nørrebro Späti – Knast – Tagtomat.dk – Palmspree Records for at plante træer og samle folk på tværs af politik og religion midt i Danmark – midt på Nørrebro.&nbsp;
På festivalen medvirkede:&nbsp;
DJ ANTHON STACHS (Ambient)&nbsp;
POUL LYNGGAARD DAMGAARD (Poesi)&nbsp;
STJERNEVASK (Garage)&nbsp;
JESSIE KLEEMANN & SØREN GEMMER (Performance)&nbsp;
GOING FOR THE ONE (Indie)&nbsp;
UFFE LORENZEN (Syre)&nbsp;
MAHDI (tattoo)&nbsp;
JAMES HANCOCK & SIMON ELLEGAARD (Lyd & produktion)&nbsp;
MADELIN WILIAN (Plakatkunst)&nbsp;
Med jeres hjælp samlede vi over 12.000 kroner ind og planter nu over 600 nye træer i Danmark!!!&nbsp;
Godt for klimaet – Godt for verdensfreden 
<div class="video-container"><a href="https://youtu.be/D5r9RH6uldM?si=IaPXFmdd1LNttUWM" target="_blank">KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN</a> </div>

Rock for Træer 2025 blev præsenteret af Stefanskirken i samarbejde med Nordeafonden – Grundtvigsk Forum - Nørrebro Lokaludvalg – Nørrebro Späti – Knast – Tagtomat.dk – Palmspree Records for at plante træer og samle folk på tværs af politik og reli...

Tadaaah! Årets Rock for Træer video er landet!

Den 1. maj åbnedes&nbsp;for indskrivning til konfirmationsforberedelse i Stefanskirken.&nbsp;
Tilmeldingsfrist for dem, der lige er begyndt i 7. klasse, er d. 1. september 2025.
Vi håber at se mange unge mennesker, og vi glæder os til at byde jer velkommen i begyndelsen af september. Husk at man kan gå til forberedelse, uanset om man ved, om man vil konfirmeres eller ej.
Der bliver oprettet to hold, et for 7. klasser og et for 8. klasser.&nbsp;
Undervisningen for 7. klasser&nbsp;foregår torsdag 16-18 samt udvalgte aftener og weekender ved Pernille Østrem.
Undervisningen for 8. klasser foregår som udgangspunkt udvalgte søndage ved Thomas Høg Nørager.&nbsp;
Man kan høre meget mere om konfirmationsforberedelsen ved at komme til et af vores informationsmøder. De to møder har væsentligt samme indhold, så man kan med fordel nøjes med at komme til ét af dem, men man er selvfølgelig velkommen til dem begge:
<a href="https://www.stefanskirken.dk/b/informationsmode-om-konfirmationsforberedelse-i-stefanskirken-37845933" target="_blank"><del>Informationsmøde d. 12. juni kl. 17 ved Thomas Høg Nørager</del></a> 
<a href="https://www.stefanskirken.dk/b/informationsmode-om-konfirmationsforberedelse-i-stefanskirken-37846038"><del>Informationsmøde d. 19. juni kl. 17 ved Pernille Østrem</del></a>&nbsp;(aflyst)
<a href="https://www.stefanskirken.dk/b/informationsmode-om-konfirmationsforberedelse-i-stefanskirken-39643809" target="_blank">Informationsmøde d. 28. august kl. 17 ved Pernille Østrem</a>&nbsp;(erstatning) 
<h3>TILMELD DIG</h3>
Det er ens forældre, der skal melde en til. Det foregår via MitID. Hvis der er delt forældremyndighed, skal begge forældre signere, før tilmeldingen går igennem. Den anden forælder kan bruge samme link til at medunderskrive.
<a href="https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding" target="_blank" rel="noopener"></a><a href="https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding" target="_blank">TILMELD DIG VIA DETTE LINK</a>&nbsp;(husk at vælge Sankt Stefans Sogn)
VIGTIGT: I udgangspunktet indskriver systemet folk til&nbsp;konfirmation i det sogn, hvor man bor (bopælssognet). Hvis I ikke bor i Sankt Stefans Sogn, men vil konfirmeres her, skal I svare "Nej" til de to spørgsmål, om barnet skal gå til forberedelse og konfirmeres i bopælssognet. I stedet skal I vælge "Sankt Stefans Sogn" i de to bokse.
Der er konfirmation sidste lørdag i april, altså lørdag d. 25. april 2026. Det nærmere tidspunkt på dagen kan først fastlægges ud på efteråret, når vi ved, hvor mange konfirmander, der bliver.
BEMÆRK: Da Stefanskirken skal renoveres i foråret 2026, afholdes konfirmationerne i stedet i Hellig Kors Kirke. Det er selvfølgelig stadig Stefanskirkens præster, der konfirmerer de unge mennesker.
Når man er tilmeldt, får man inden for en uges tid&nbsp;en bekræftelse på mail. Senere følger&nbsp;mail om første undervisningsgang og et overblik over efterårets forløb.

Stor banner med teksten "ILLYKKE STEFANSKIRKENS KONFIRMANDER" på en bygning

Den 1. maj åbnedes for indskrivning til konfirmationsforberedelse i Stefanskirken.

Tilmeldingsfrist for dem, der lige er begyndt i 7. klasse, er d. 1. september 2025.

Vi håber at se mange unge mennesker, og vi glæder os til at byde jer velkommen...

Træk lige vejret!

Du skal gøre det nødvendige

Tadaaah! Årets Rock for Træer video er landet!

Skal du konfirmeres i Stefanskirken?