Filtermenu

Sortér

Pinsetiden er over os. Det betyder, at sommeren står for døren. Og i kirken markerer vi det fællesskab, der binder os sammen. Læs provst Ove Kollerups pinsehilsen om fællesskabet og troen på det stærke, fælles bånd, som vi ikke kan se med vores blotte øje.
Af Ove Kollerup

I pinsen fejrer vi, at Helligånden, Guds ånd, er tilstede i verden og samler mennesker verden over i troen på Gud, kærligheden og barmhjertigheden. Helligånden forener os ved kirkens gudstjenester og i vores tro. Den er på mange måder et usynligt bånd, som intet menneske kan kappe eller ødelægge.

Pinsen er også kirkens fødselsdag. Vi læser om det i de bibelske beretninger, der fortæller om Helligånden, som gjorde, at disciplene kunne tage ud i verden og berette om Jesu liv og Guds kærlighed.
Helligånden er dermed et billede på det kristne fællesskab, som vi deler. Det fællesskab, der var omkring Jesus, er nemlig blevet bredt ud til hele verden og lever i os og rundt om os den&nbsp;dag i dag.&nbsp;

<h4>Usynligt, men stærkt</h4>
Vi lever i en tid, hvor alting skal måles og vejes. Der er ikke meget, som har betydning, hvis det ikke kan være genstand for fysiske undersøgelser eller kan underlægges et videnskabeligt bevis.Og hvis vi insisterer på at se Helligånden i det lys – ja, så har vi for alvor tabt vores sans for livets skønhed. For Ånden kan hverken måles eller vejes.&nbsp;

Sammenlign det blot med kærligheden mellem to mennesker:
Vi kan med lethed sætte elektroder fast til to forelskede menneskers hoveder for at se, hvad kærligheden gør ved deres hjerner – men selve kærligheden forbliver usynlig. Vi kan følge dem livet igennem&nbsp;og se dem blive forlovede, blive gift og få børn – men alt dette, er blot resultater af kærlighedens enorme magt og virkning på os. Kærligheden forbliver usynlig!

Kærligheden har særlige kendetegn, men den kan ikke måles eller vejes. Den skal derimod mærkes og opleves. Og på samme måde er det med Guds ånd, Helligånden.

Vi kan mærke at være forbundet med hinanden ved kirkens fællesskab ved gudstjenester, når vi sammen stemmer i pinsesalmerne og trækker vores vejr med samme åndedrag imellem salmernes strofer. Og vi kan mærke at være forbundet til Gud i et øjebliks ro og fordybelse.

<h4>Pinse og sommer hænger sammen</h4>
Når kirkerne i Glostrup Provsti går sammen om den store udendørsgudstjeneste, Pinsesuset, er du inviteret til en rigtig pinsefest. Vi vil fejre højtiden, men vi fejrer også sommerens komme.

For salmedigteren N.F.S. Grundtvig hang pinsen perfekt sammen med sommeren. Pinsen er nemlig også et lille glimt af paradiset – ja, næsten som en sommerdag, hvor alting summer af liv og glæde.
Derfor skriver Grundtvig da også i sin pinsesalme,&nbsp;I al sin glans nu stråler solen:&nbsp;

”&hellip;nu kom vor pinselilje-tid,&nbsp;
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.”

Pinsetiden er nemlig et billede på, at Guds ånd findes lige her iblandt os. Pinsetiden er et billede alt det usynlige, der forbinder os – og netop af den grund, forbliver stærkere end noget andet, der kan måles og vejes, men som blot må mærkes.

Vestegnens folkekirker

Pinsetiden er over os. Det betyder, at sommeren står for døren. Og i kirken markerer vi det fællesskab, der binder os sammen. Læs provst Ove Kollerups pinsehilsen om fællesskabet og troen på det stærke, fælles bånd, som vi ikke kan se med vores bl...

Provst: Pinsen er et usynligt bånd, som ingen kan kappe

Provst Ove Kollerup reflekterer over vor tids fokus på vores egne gode præstationer. Der mangler nemlig noget i samtalen: Der mangler et fokus på, at mennesket har en værdi i sig selv - og ikke kun har værdi som resultat af de gerninger og præstationer, mennesket udøver.
Af Ove&nbsp;Kollerup

I et moderne samfund bliver vi målt og vejet. Der er nemlig et udpræget fokus på vores præstationer og på det, vi selv kan udrette som mennesker. Det kan komme til udtryk i et stigende arbejdspres og et heftigt karakterræs på de unges uddannelsesinstitutioner. Vi holder øje med os selv og hinanden for at yde vores ypperste – det er vores gevinst, hvis det lykkes, og vores ansvar, hvis vi fejler.

Vi kan selvfølgelig sige, at det er sådan det er: det er virkeligheden. Men vi kan også stille os selv spørgsmålet, om vores præstationer nu også er hele fortællingen om mennesket? Måske har det store fokus på det, vi selv kan udrette og kontrollere selv skabt en ufuldkommenhed i os. Det tror jeg, at det har – og det er da synd.&nbsp;

<h3>Perfekthedskultur skaber ulighed</h3>
Eksperter har påpeget, at det stigende fokus på præsentationer har været med til at afføde en perfekthedskultur. En kultur, hvor de individuelle præstationer gør mennesket til et slags instrument, som kun har den værdi, som det selv kan skabe og præstere.&nbsp;

Nogle kan holde presset ud. De lever måske endda godt under kravene om konstant at forbedre deres præstationer. Men andre kommer til kort. De må måske indse, at fokusset på, hvordan de kan&nbsp;gøre sig selv bedre, brænder dem ud og fremmedgør dem fra verdenen.&nbsp;

Der er ikke en nem løsning på det problem. Og i lyset af præstationsiver og perfekthedskultur, ender vi måske med at skabe et samfund med dem, som kan holde til det og dem, som ikke kan. Det skaber en ulighed, og det gør verden til et sted, hvor den stærkeste overlever. Det er ikke underligt, at vi er nogle, som kan føle os utilstrækkelige.

<h3>Vi har brug for et anderledes budskab</h3>
Hvor går vi så hen med den utilstrækkelighed? Hvor går vi hen med vores fejl og mangler? Det kan virke som om, at mulighederne er begyndt at svinde ind, når det kommer til at søge sådan et frirum.

Men i&nbsp;Det Nye Testamente&nbsp;i Bibelen bliver vi mødt af budskabet om, at det ikke er i perfektheden, at vi har den ærligste snak om mennesket. Det Nye Testamente vender praktisk talt verdensbilledet på hovedet for os.

For dem, der ophøjer sig selv – ja, de vil med tiden blive sat nederst. Og dem, der før var nederst – de skal ophøjes. Den fortælling går igen, og det er et radikalt blik på menneskelivet. Det gør nemlig, at ingen hægtes af i et hæsblæsende samfund som vores. Og det gør, at vi tør tage vare på hinanden på trods af vores fejl og mangler.&nbsp;

Uden netop den fortælling om mennesket, risikerer vi at få et liv, som udelukkende er bundet op på det, vi selv kan kontrollere og er indenfor vores egen rækkevidde. Og det er der en lærdom i for os ­­– for i den fortælling er der plads til hele det fejlbarlige menneske og ikke kun til det, vi kan præstere og udrette af os selv.

Provst Ove Kollerup reflekterer over vor tids fokus på vores egne gode præstationer. Der mangler nemlig noget i samtalen: Der mangler et fokus på, at mennesket har en værdi i sig selv - og ikke kun har værdi som resultat af de gerninger og præstat...

Provst: Tag det uperfekte på dig

Den traditionsrige, udendørs gudstjeneste løb af stablen på 2. pinsedag ved Vallensbæk Gadekær.&nbsp;
Det var kirkerne i Glostrup Provsti, som atter var gået sammen om af afholde en kæmpe pinsefest under Guds åbne himmel.
Mange mennesker var mødt op for at fejre pinsen – og for at synge med på de smukke salmer, hvor kor fra kirkerne sang for.


Det var en dag med fællesskab, dejlig musik og himmelhøjt til loftet. Og du kan se billeder fra dagen her.
<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/433/dscf4962.jpeg" data-image="2267855"></figure>

<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/433/dscf4925.jpeg" data-image="2267853"></figure>

<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/433/dscf4946.jpeg" data-image="2267850"></figure>

<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/433/dscf5006.jpeg" data-image="2267854"></figure>

Den traditionsrige, udendørs gudstjeneste løb af stablen på 2. pinsedag ved Vallensbæk Gadekær.

Det var kirkerne i Glostrup Provsti, som atter var gået sammen om af afholde en kæmpe pinsefest under Guds åbne himmel.

Mange mennesker var mødt op f...

Pinsegudstjeneste under åben himmel

Pinsetiden er over os. Det betyder, at sommeren står for døren. Og i kirken markerer vi det fællesskab, der binder os sammen. Læs provst Ove Kollerups pinsehilsen om fællesskabet og troen på det stærke, fælles bånd, som vi ikke kan se med vores blotte øje.

Af Ove KollerupI pinsen fejrer vi, at Helligånden, Guds ånd, er tilstede i verden og samler mennesker verden over i troen på Gud, kærligheden og barmhjertigheden. Helligånden forener os ved kirkens gudstjenester og i vores tro. Den er på mange måder et usynligt bånd, som intet menneske kan kappe eller ødelægge.
Pinsen er også kirkens fødselsdag. Vi læser om det i de bibelske beretninger, der fortæller om Helligånden, som gjorde, at disciplene kunne tage ud i verden og berette om Jesu liv og Guds kærlighed. Helligånden er dermed et billede på det kristne fællesskab, som vi deler. Det fællesskab, der var omkring Jesus, er nemlig blevet bredt ud til hele verden og lever i os og rundt om os den&nbsp;dag i dag.&nbsp;
<h4>Usynligt, men stærkt</h4>Vi lever i en tid, hvor alting skal måles og vejes. Der er ikke meget, som har betydning, hvis det ikke kan være genstand for fysiske undersøgelser eller kan underlægges et videnskabeligt bevis.Og hvis vi insisterer på at se Helligånden i det lys – ja, så har vi for alvor tabt vores sans for livets skønhed. For Ånden kan hverken måles eller vejes.&nbsp;Sammenlign det blot med kærligheden mellem to mennesker: Vi kan med lethed sætte elektroder fast til to forelskede menneskers hoveder for at se, hvad kærligheden gør ved deres hjerner – men selve kærligheden forbliver usynlig. Vi kan følge dem livet igennem&nbsp;og se dem blive forlovede, blive gift og få børn – men alt dette, er blot resultater af kærlighedens enorme magt og virkning på os. Kærligheden forbliver usynlig!
Kærligheden har særlige kendetegn, men den kan ikke måles eller vejes. Den skal derimod mærkes og opleves. Og på samme måde er det med Guds ånd, Helligånden.

Vi kan mærke at være forbundet med hinanden ved kirkens fællesskab ved gudstjenester, når vi sammen stemmer i pinsesalmerne og trækker vores vejr med samme åndedrag imellem salmernes strofer. Og vi kan mærke at være forbundet til Gud i et øjebliks ro og fordybelse.<h4>Pinse og sommer hænger sammen</h4>Når kirkerne i Glostrup Provsti går sammen om den store udendørsgudstjeneste, Pinsesuset, er du inviteret til en rigtig pinsefest. Vi vil fejre højtiden, men vi fejrer også sommerens komme.
For salmedigteren N.F.S. Grundtvig hang pinsen perfekt sammen med sommeren. Pinsen er nemlig også et lille glimt af paradiset – ja, næsten som en sommerdag, hvor alting summer af liv og glæde.
 
Derfor skriver Grundtvig da også i sin pinsesalme, I al sin glans nu stråler solen:&nbsp;”&hellip;nu kom vor pinselilje-tid,&nbsp; nu har vi sommer skær og blid,
 
nu spår os mer end englerøst
 
i Jesu navn en gylden høst.”

Pinsetiden er nemlig et billede på, at Guds ånd findes lige her iblandt os. Pinsetiden er et billede alt det usynlige, der forbinder os – og netop af den grund, forbliver stærkere end noget andet, der kan måles og vejes, men som blot må mærkes.
Glædelig pinse!
<h4>Pinsesuset</h4>Pinsesuset finder sted den 9. juni kl. 11.00 ved Vallensbæk Gadekær – Kirkebakke Allé 9, 2605 Vallensbæk.Efter vores gudstjeneste under den åbne himmel, vil der være lege-sted med hoppeborg til børnene. Der vil også være rig mulighed for at købe mad og drikke.
Og hvis det skulle regne er vi i Helligtrekongers Kirke lige ved siden af.