Filtermenu

Sortér

Søndag den 14. september 2025 kl. 10 afholder indvandrer- og flygtningepræst Jesper Hougaard Larsen sin sidste gudstjeneste i Odense Domkirke, inden han går på pension med udgangen af september.
Jesper har i de sidste godt 17 år haft sit hovedvirke som præst for flygtninge og indvandrere, men har i hele perioden også været tilknyttet Sankt Knuds Sogn som en skattet prædikant og medarbejder.
Menighedsrådet ved Sankt Knuds Sogn vil gerne sige tak til Jesper for hans indsats, og inviterer derfor til en reception umiddelbart efter gudstjenesten den 14. september.
Vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at sige farvel og tak til Jesper.
Med venlig hilsen
Eva Pilgaard Haue
 
Sankt Knuds Sogns Menighedsråd 
Formand

En bald, brillet mand i en mønstret pullover.

Skt. Knuds Sogn

Menighedsrådet ved Sankt Knuds Sogn vil gerne sige tak til Jesper for hans indsats, og inviterer derfor til en reception umiddelbart efter gudstjenesten den 14. september.


Afskedsgudstjeneste og -reception for Jesper Hougaard Larsen

Grundtvig er en grundsten, som de fleste danskere står på. Men hvad mente manden egentlig – og hvad har han at sige os i dag?
I 2025 er det 200 år siden, Grundtvig gjorde det, der siden er blevet kaldt den mageløse opdagelse. Men hvad var det egentlig, han opdagede? Det forsøger vi at finde frem til i denne efterårs-studiekreds, hvor vi sammen undersøger Grundtvigs syn på kirke og kristendom.

Du behøver hverken være ekspert eller kende noget særligt til Grundtvig på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at tænke med og deltage i samtalen om tro, tradition og tidens spørgsmål.

Vi mødes tre gange fra kl. 15–17 i Odense Domkirkes lokaler. Til hver mødegang vil der være en tekst, man kan læse hjemmefra, hvis man har mulighed – men forberedelse er ikke et krav.

Emnerne for de tre mødegange er:

1. Den unge Grundtvig Tirsdag den 7. oktober

2. Den mageløse opdagelse Onsdag den 5. november

3. Kirke nu og i fremtiden Onsdag den 10. december

Det anbefales at deltage alle tre gange, da forløbet er samlet og bygger videre fra gang til gang.

Tilmelding og spørgsmål: Senest 30. september ved sognepræst Nicolai Røge – NIR@km.dk (Begrænset antal pladser)

Grundtvig er en grundsten, som de fleste danskere står på. Men hvad mente manden egentlig – og hvad har han at sige os i dag?

I 2025 er det 200 år siden, Grundtvig gjorde det, der siden er blevet kaldt den mageløse opdagelse. Men hvad var det ege...

Hvad var det egentlig, Grundtvig opdagede? - Studiekreds om Grundtvigs syn på kirke og kristendom

Den 20. september kl. 10.00 byder Skt. Knuds Sogns præster alle dåbsbørn, - store som små, velkommen til dåbsjubilæum. Det gælder i år alle, der er døbt fra 10. oktober 2021 til 18.&nbsp;september 2022. Der er sendt invitationer ud og tilmelding foregår her på siden.

<script type="text/javascript">!function(){var e=window.addEventListener?"addEventListener":"attachEvent",t=window[e];window.cdFormEventHandlersRegistered||(t("attachEvent"==e?"onmessage":"message",function(e){if("cdFormEmbed"===e.data.source&&"FORM_RESIZE_HEIGHT"===e.data.action){var t=e.data.formId,d=document.getElementById(t),n=e.data.height+40;d.style.height=n+"px"}},!1),window.cdFormEventHandlersRegistered=!0)}();</script>
<style type="text/css">.embed-container { position: relative; overflow: hidden; max-width: 100%; } .embed-container iframe { position: relative; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; min-width: 600px; min-height: 600px;} @media (max-width: 600px) {.embed-container iframe {min-width: auto;}} </style>

<div class="embed-container" id="form__66b9ed3ed0501200088a660d"><script type="text/javascript">!function(){var e=window.addEventListener?"addEventListener":"attachEvent",t=window[e];window.cdFormEventHandlersRegistered||(t("attachEvent"==e?"onmessage":"message",function(e){if("cdFormEmbed"===e.data.source&&"FORM_RESIZE_HEIGHT"===e.data.action){var t=e.data.formId,d=document.getElementById(t),n=e.data.height+40;d.style.height=n+"px"}},!1),window.cdFormEventHandlersRegistered=!0)}();</script>
<style type="text/css">.embed-container { position: relative; overflow: hidden; max-width: 100%; } .embed-container iframe { position: relative; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; min-width: 600px; min-height: 600px;} @media (max-width: 600px) {.embed-container iframe {min-width: auto;}} </style><div class="embed-container" id="form__66b9ed3ed0501200088a660d"><iframe src="https://forms.churchdesk.com/f/I8SXchX7-y/embed" data-cookieconsent="ignore" style="border:0;"></iframe></div> </div>

Nu er det snart tid til at høste en del af dåbsæblerne på domkirkens dåbstræ. Derfor inviteres en hel årgang af dåbsbørn nu til dåbsjubilæum lørdag den 20. september kl. 10.00

Dåbsjubilæum 2025

Denne tekst er ikke skrevet ved hjælp af kunstig intelligens!
Hvorfor gør jeg mon opmærksom på det? Det skyldes, at der hen over sommeren har været en ivrig diskussion om præsters brug af kunstig intelligens i forbindelse med udarbejdelse af prædikener mm. Anledningen er, at Præsteforeningen den 13. maj 2025 udgav en temmelig detaljeret vejledning til ”Præsteforeningens prædikenhjælper”, som består af Chat-GPT 40, Gemini 2.0 og Claude 3,5, og som bliver beskrevet som ”en intelligent digital assistent”.
 
Prædikenhjælperen og vejledningen har givet anledning til kritik, bl.a. fordi vejledningen ikke alene beskriver, hvordan man kan få en af de digitale assistenter til at skrive en hel prædiken, men også giver eksempler på sådanne prædikener. Nogle har lidt provokerende spurgt, om præsterne er i gang med at overflødiggøre sig selv?!
 
I Domkirken og Gråbrødre Klosterkirke har vi tre præster ansat, som hver har deres prædikenstil. Deres prædikener er meget forskelligt bygget op, og de leverer dem i øvrigt også meget forskelligt. Det, synes vi i menighedsrådet, er en styrke, for menigheden er jo ikke en stor grå masse, der lytter på samme måde, associerer på samme måde eller bliver berørt på samme måde.&nbsp; 
Ansættelsen af en præst ved en kirke er en meget omhyggelig proces, hvor vi dels gennemgår ansøgninger, hvor præsten beskriver sig selv, og man får et indtryk af præstens faglighed, teologiske ståsted og udviklingsvillighed. Men centralt i processen er den prøveprædiken, som de udvalgte kandidater skal levere i forbindelse med en særlig tilrettelagt gudstjeneste. Prøveprædiken anskueliggør, hvordan præsten får hul på en tekst med det formål at formidle dens indhold og dybde til menigheden. Formidlingen er det centrale. Nogle tekster i tekstrækken er vanskelige og umiddelbart uforståelige, men præsten kan med sin faglige viden ikke alene forklare og udlægge teksten, men med sit store overblik og udsyn hæve budskabet op over teksten. Evnen til at gøre det og måden at gøre det på er forskellig fra præst til præst, og det er netop grunden til, at nogle præster bliver ansat til en bestemt kirke og andre ikke.
 
Jeg ville synes, der var vanskeligt i en ansættelsessituation, hvis jeg skulle sidde og være i tvivl om, hvorvidt en prædiken var et selvgjort produkt eller et produkt skabt via kunstig intelligens. Hertil kommer, at man kunne frygte, at (stort) brug af kunstig intelligens ved prædikenskrivning vil betyde, at prædikerne bliver mainstream, måske næsten grænsende til det kedelige. For en digital assistent er jo blot en maskine, der indsamler data, og derfor ikke har den evne til at tænke utraditionelt og på tværs, som mennesket har. 
Jeg har i mit civile liv været taleskriver for flere politikere. I Fyns Amt skrev jeg ofte udkast til taler for Jan Boye, når det drejede sig om uddannelse, og i Undervisningsministeriet for forskellige ministre, når ministeren skulle holde taler inden for mit ansvarsområde. Vi ved jo godt, at f.eks. præsident John F. Kennedy, som leverede blændende taler, havde Ted Sorensen som officiel taleskriver. Så hvad er egentlig forskellen? Er hjælpen fra taleskrivere ikke at sammenligne med hjælpen fra kunstig intelligens?
 
For mig at se, er der en stor forskel. Politikere er generalister, som ikke kan have forstand på alt. Skal de derfor holde en tale om et specifikt emne, er det nødvendigt, at fagfolk fortæller dem, hvad sagen handler om og ikke mindst, indenfor hvilke rammer ministeren/politikeren kan agere. I nogle situationer er det også nødvendigt at gøre opmærksom på potentielle problemer. Som vi embedsmænd plejer at sige, så er vores vigtigste opgave at klæde ministeren på til den konkrete situation. Politikeren kan bruge den forberedte tale som et sikkerhedsnet, han/hun kan tale ud fra, og gøre talen til sin egen. 
Men præsterne er fagfolk, som er uddannet til at forholde sig til og udlægge kristendommens tekster. De har en lang og grundig uddannelse bag sig. De har lært at læse teksterne på hebraisk og græsk, netop fordi de selvstændigt skal kunne forholde sig til tekstvarianter, oversættelsesproblemer mm, som kan have betydning for fortolkningen af teksten. Jeg mener ikke, den baggrund kan erstattes med kunstig intelligens, og jeg undrer mig over, at en fagforening lægger ved til en rumlen om, at præsters uddannelse kan være kortere. Direktøren for Præsteforeningen sagde som forsvar for den digitale præsteassistent: Internettet er jo opfundet!! Ja, det er det, men der sidder f.eks. stadig en organist bag orglet på trods af opfindelsen af højtalere, streaming mm.! 
Som jeg nævnte, så har vi tre præster, der prædiker meget forskelligt. Jeg tror, at vi alle, der jævnligt kommer til gudstjenesterne ville kunne høre, hvis ikke de selv havde skrevet deres prædikener. Den individuelle stil kan ikke erstattes af kunstig intelligens. Og tak for det.
 
&nbsp;

En kvinde med kort hår og leopardmønstrede klæder sidder i et rum med vinduesglas.

Afskedsgudstjeneste og -reception for Jesper Hougaard Larsen

Hvad var det egentlig, Grundtvig opdagede? - Studiekreds om Grundtvigs syn på kirke og kristendom

Dåbsjubilæum 2025

Nyt fra menighedsrådsformanden august/september 2025