Filtermenu

Sortér

Hører I til de familier, som egentlig gerne vil have jeres børn med i kirke om søndagen af og til og lade dem opleve rummet, musikken og alle de gode fortællinger? Oplever I, at det er svært at komme af sted, fordi søndag formiddag ikke lige passer så godt ind i alle weekendens gøremål? Er I bekymrede for, om der bliver set skævt til jeres børn af de faste kirkegængere, hvis de ikke kan sidde stille og være rolige under gudstjenesten? Hvis svaret er ”ja”, så har vi et godt tilbud til jer&hellip; kom med til familiegudstjeneste med fællesspisning!&nbsp;


Familiegudstjeneste med fællesspisning er et tilbud målrettet børnefamilier med en travl hverdag, men med en lyst til at komme i kirke, og til at være sammen med andre i samme situation. Det foregår på skiftende hverdage, hvor vi starter kl. 17.00 med en kort, børnevenlig gudstjeneste i Graabrødre Klosterkirke. Her fortæller præsten bibelhistorie i øjenhøjde med de små, vi synger af de kendte salmer og oplever på den måde, at kirken er for alle.

Efter gudstjenesten spiser vi aftensmad sammen i Klostersalen i tilknytning til kirken. Maden er børnevenlig og står klar på langbordene, når gudstjenesten er slut. Her er der mulighed for både at møde nye mennesker og have tid til at være sammen med andre fra mødre- gruppen, børnehaven, vuggestuen eller hvor I kender hinanden fra i forvejen. Det hele slutter senest kl. 19.30, så de mindste kan være hjemme til sengetid.
Gudstjenesten er selvfølgelig gratis. Fællesspisningen er gratis for børn, men koster 50 kr. pr. voksen, som indbefatter mad og drikke til alle og kaffe/te til at runde af med. En aften, hvor I både kommer i kirke ”i børnehøjde”, og ikke skal tænke på at have aftensmaden klar. Det kan da næsten ikke blive bedre! Hold øje med hjemmesiden for datoer. 

Ulrik Andersen, Sognepræst

Fire personer, herunder et barn, sidder sammen, hver optaget af deres egne elektroniske enheder.

Skt. Knuds Sogn

Familiegudstjeneste med fællesspisning er et tilbud målrettet børnefamilier med en travl hverdag, men med en lyst til at komme i kirke, og til at være sammen med andre i samme situation.

Familiegudstjeneste med fællesspisning – et tilbud til børnefamilier

Om hvad det vil sige at være kirkekorssanger

I Odense Domkirke kan man hver søndag høre domkantoriet synge. Domkantoriet er et professionelt kor, som synger til gudstjenester og kirkelige handlinger. Koret medvirker desuden ved koncerter og kommer her vidt omkring i musikhistoriens spændende korværker.&nbsp;
Som kirkekorssanger er man med til at skabe et trygt musikalsk rum omkring gudstjenesten. Det kan være alt fra velkendte salmer til nyere kirkemusik, motetter og enkle solosatser. Dertil kommer koncerter, hvor koret arbejder mere intensivt med større værker.&nbsp;
Medlemmerne af koret er enten uddannede sangere, musikstuderende eller rutinerede amatørkorsangere, der har lært nodelæsning og sangteknik på anden vis. Fælles for alle er, at de har gode stemmer, kan læse noder og er trygge ved at stå frem og synge – både i mindre grupper og indimellem alene.&nbsp;
At være kirkekorssanger kræver ikke en bestemt uddannelse, men et bestemt niveau. Der forventes, at man kan arbejde selvstændigt med sit stof hjemmefra, møder til tiden og er indstillet på at samarbejde tæt med organist og de øvrige sangere. Til gengæld får man et godt fagligt og socialt miljø, med plads til at udvikle sig, synge flot kormusik og få rutine i at optræde.&nbsp;
For mange er jobbet et fagligt og økonomisk supplement til studier eller andet arbejde. Samtidig er jobbet med til både at bevare og udvikle stemmen, ved fortsat at synge på et højt niveau i faste og ordnede rammer. Arbejdet følger kirkens kalender, så højtider som jul og påske fylder naturligt mere, mens andre perioder er mere rolige.&nbsp;
Koret søger med jævne mellemrum nye sangere, så hvis du har solid erfaring med korsang, kan læse noder og har lyst til at bruge din stemme i kirkens rum, er du velkommen til at tage kontakt til domkirken og høre nærmere om arbejdet i domkantoriet og mulighederne for en foresyngning.

Overvejer du at blive kirkekorssanger? Så læs nærmere her.

Hver fugl synger med sit næb – vi gør det i kor

Julen kommer ofte bag på os. Efteråret er knapt forbi, men lige pludselig er det alligevel første søndag i advent. December er en travl tid med mange aktiviteter og mange ting, man skal nå. Det er vigtigt at give sig selv lov til at slappe af og få pulsen ned. Det kan man få til de mange gudstjenester, der er i vores kirke i december måned, og måske kan man samtidig blive klogere på sig selv og sin selvforståelse. I december har vores kirker også et væld af kulturelle tilbud, den ene flotte koncert efter den anden, og i dagene 19. – 22. december er der daglige korte advents- og julematineer. &nbsp;Følg med på vores hjemmeside mm. Der er meget at vælge imellem.
Her for nyligt anklagede en folketingspolitiker folkekirken for at være doven. Anledningen var det faldende dåbstal generelt i Danmark, som politikeren ikke mente, folkekirken tog alvorligt nok.&nbsp; I vores sogn har vi i flere år haft en højere dåbsprocent end landsgennemsnittet, alligevel bør vi og alle i folkekirken tage sagen alvorligt. Og det gør vi også. &nbsp;Ikke fordi målet i sig selv er en høj dåbsprocent, men fordi den vigende dåbsprocent kan være et udtryk for, at ikke alle er bevidste om, hvilken gave dåben er. Og det vil vi da gerne fortælle dem.
 
Vi har i menighedsrådet netop vedtaget et forsøg med drop-in dåb i Domkirken lørdag den 19. september 2026. Andre domkirker har forsøgt sig med stor succes, og vores præster, organister, og øvrigt personale er i gang med at tilrettelægge begivenheden, som både skal være værdig, festlig og mindeværdig. 
Som mange måske ved, blev der i maj 2023 nedsat en dåbskommission, som skulle overveje ændring af dåbsritualet, som senest blev ændret i 1992. Anledningen var bl.a., at flere voksne og unge blev døbt, og det eksisterende dåbsritual henvendte sig måske mere til små børn: ”Lad de små børn komme til mig&hellip;”. 
Man kunne jo forestille sig, at dåbskommissionens arbejde og den afledte debat kunne bidrage til at sætte fokus på dåben og engagere den almindelige befolkning i en samtale om vigtigheden af dåben. Desværre tror jeg, man har forpasset den mulighed. Debatten er primært foregået i en teologisk selvreferentiel kreds, som i høj grad har lukket sig om sig selv. For den almindelige folkekirkedansker har det ikke alene været vanskeligt at kunne forholde sig til de ofte spidsfindige teologiske argumenter, men det har også været vanskeligt at turde deltage i debatten. For sæt nu man afslørede, at man havde vanskeligt ved at se de store forskelle og i øvrigt mente, at det eksisterende ritual ikke var så dårligt.
 
Et andet emne, som drøftes både politisk og i kirkelige kredse er, at andelen af folkekirkemedlemmer falder. I hele landet er medlemsprocenten godt 70%, i Sankt Knuds Sogn godt 76%. Årsagerne til den faldende medlemsprocent er mange, men en af forklaringerne er indvandringen, hvor mange er muslimer, men hvor der også er kristne indvandrere fra andre trossamfund. En stor del af dem, der er indvandret fra Ukraine f.eks. tilhører som oftest den ortodokse kirke. 
Måske er det baggrunden for, at hovedparten af de danske biskopper i et åbent brev til kirkeministeren har anbefalet, at det skal være muligt at blive medlem af folkekirken, selvom/hvis man samtidig tilhører et andet kristent trossamfund. Biskopperne argumenterer bl.a. med, at folkekirken er med til at binde Danmark sammen, at folkekirken skal være rummelig, og at et medlemskab af folkekirken ville bidrage til at integrere denne gruppe indvandrere. 
Biskopperne støtter, at man giver fuldt medlemskab til alle herboende medlemmer af kristne trossamfund bl.a. medlemmer fra den katolske og ortodokse kirke. &nbsp;Biskopperne angiver i deres indstilling om dobbelt medlemskab, at de er blevet inspireret af konkrete eksempler og nævner her f.eks. en person der er konverteret til katolicismen, men ønsker at forblive i folkekirken, eller en syrisk flygtning, der er medlem af den syrisk-ortodokse kirke.
 
Selvfølgelig skal folkekirken være åben og inkluderende, og Landsforeningen af menighedsråd anerkender da også dette. Man støtter dog ikke bispernes løsningsforslag, men mener, at medlemskab af folkekirken alene skal tilbydes medlemmer af andre Luthersk-evangeliske trossamfund.
 
I Danmark har vi en enestående demokratisk ordning med de lovbefalede menighedsråd. Hertil kan man blive valgt, hvis man er medlem af folkekirken. Menighedsrådet ansætter medarbejdere, vælger præster og bisper, har indflydelse på gudstjenestens liturgi mm. Åbner man op for medlemmer, der er rundet af et helt andet værdisæt, kan man frygte for holdningen til kvindelige præster, vielse af par med samme køn, gudstjenestens liturgi o.a. Måske vil biskopperne påpege, at de har en tilsynspligt/- mulighed, men de har næppe de tilstrækkelige ressourcer.
 
Set i lyset af de kampe, der lå bag etableringen af den luthersk-evangeliske kirke, hvor synet på sakramenter, opgør med gerningsretfærdighed, nadverforestillinger og præstegerningen i den grad var med til at definere den luthersk-evangeliske kirke i forhold til den katolske kirke, så er det vanskeligt at forstå, at det lige pludselig ikke betyder noget. Man kan vel ikke tro på én ting, når man er ét sted, og på noget andet, når man er i en anden kirke!
 
Det er vigtigt at have respekt for andre kirker. Det er også vigtigt at respektere andre kirkers trosgrundlag. Hvis folkekirken åbner for medlemmer af andre kirkesamfund, så markerer vi samtidig, at set fra vores synsvinkel er forskellene ikke så vigtige. Det mener vi nu nok ikke, hvis vi skal være helt ærlige, men vi kan under ingen omstændigheder tillade os at sige det om andre kirkers trosgrundlag. Det er et udtryk for mangel på respekt.
 
Det er alvorlige ting, der er på spil i øjeblikket, men det skal nu ikke hindre os i at glæde os til den tilstundende jul. Alle ønskes en rigtig glædelig jul. Og i vores kirke fejrer vi som bekendt julen den 24. december!
Menighedsrådsformand Eva Haue

En kvinde med kort hår og leopardmønstrede klæder sidder i et rum med vinduesglas.

Læs menighedsrådsformandens decemberklumme

Nyt fra menighedsrådsformanden december 2025

Odense Domkirke søger en alt/mezzosopran til en fast standardsangerstilling i Domkirkens Kantori pr. 1/11 eller snarest derefter.
 Derudover er der to ledige søndagsstillinger:
 
<ul> <li> Tenor eller bas&nbsp;</li><li> Sopran eller alt&nbsp; </li></ul>
Erfaring fra kirkekor, nodekendskab og en god sangstemme er en forudsætning. 

Foresyngning & kontakt For nærmere info og aftale om foresyngning: kontakt domorganist Randi Mortensen på 23678391&nbsp;eller randimortensen@yahoo.dk.

En stor rød murstenskirke med spiret op mod en klar blå himmel.

Odense Domkirke søger en alt/mezzosopran til en fast standardsangerstilling i Domkirkens Kantori samt en tenor/bas og sopran/alt til to ledige søndagsstillinger.



Familiegudstjeneste med fællesspisning – et tilbud til børnefamilier

Hver fugl synger med sit næb – vi gør det i kor

Nyt fra menighedsrådsformanden december 2025

Ledig standardsangerstilling i Odense Domkirkes Kantori