Filtermenu

Sortér

Traditionen tro slår Odense Domkirke dørene op for en perlerække af flotte koncerter med internationalt anerkendte kunstnere fra ind- og udland i juli måned. Se det samlede program her eller snup en folder i kirken. Der er fri entré til alle koncerter.
Der er fri entré til alle koncerter.
Klokkespilskoncert v. Karin Viller Hansen, SilkeborgTorsdag den 10. juli, Skt. Knuds Dag, kl. 12.00 
Kammerkoncert v. Eva Østergaard, fløjte, Signe Haugland, fagot, og Randi Elisabeth Mortensen, orgel 
 
Torsdag den 10. juli, Skt. Knuds Dag, kl. 16.30
 
Orgelkoncert v. Jonathan Dimmock, San Francisco, Californien 
 
Tirsdag den 15. juli kl. 16.30
 
Klokkespilskoncert v. Povl Christian Balslev, Svendborg 
 
Lørdag den 19. juli kl. 12.00
 
Orgelkoncert v. Andrzej Szadejko, Gdansk, Polen
 
Tirsdag den 22. juli kl. 16.30
 
Klokkespilskoncert v. Annie Gao, USA
 
Lørdag den 26. juli kl. 12.00
 
Orgelkoncert v. domorganist Morten Ladehoff, Viborg 
 
Tirsdag den 29. juli kl. 16.30
 
Orgelmatiné v. organist Sarah Svendsen, Toronto, Canada 
 
Lørdag den 2. august kl. 14.00
 
Concerti Piccoli:
 
Domorganist Randi Elisabeth Mortensen, orgel 
 
Fredag den 18. juli kl. 14.00
 
Jesenka Balic Zunic, violin, og Randi Elisabeth Mortensen, orgel&nbsp; 
 
Fredag den 25. juli kl. 14.00
 
&nbsp;
 
&nbsp;

Skt. Knuds Sogn

Traditionen tro slår Odense Domkirke dørene op for en perlerække af flotte koncerter med internationalt anerkendte kunstnere fra ind- og udland

Internationale sommerkoncerter

Siden januar har stilladset omkring Odense Domkirkes tag rejst sig som en midlertidig skal omkring kirkens gotiske mure. Mange forbipasserende har måske bemærket det uden helt at vide, hvad arbejdet gik ud på. Men nu, hvor arbejdet nærmer sig sin afslutning, er det tid til at fortælle historien om det, man ikke længere ser – nemlig de næsten 40 tons bly, der ligger som et skjold over kirkens hovedskib.
Det gamle blytag blev lagt i 1961. Dengang valgte man af økonomiske årsager at støbe pladerne lidt tyndere end normalt, men det har også forkortet levetiden. Normalt kan et blytag holde op mod 100 år, men nu, efter 60 år, trængte pladerne til en udskiftning for fortsat at kunne klare den danske regn og blæst. Derfor besluttede Skt. Knuds Sogns menighedsråd&nbsp;at skifte det omkring 900 m² store tag ud. Det nye tag ligner det gamle – og alligevel er det noget ganske særligt.
 
<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/462/kmo-1996-24-010.jpg" data-image="2286043"></figure>
Billede fra sidste gang blytaget blev renoveret i 1961. Pladerne blev støbt på stedet. 
<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/462/20250428_080722.jpg" data-image="2286015"></figure>
Her ses nye blyplader i 2025 -&nbsp;stablet og klar til at blive løftet op til kirkens tag.
Et gammelt håndværk
At lægge blytag er ikke bare et spørgsmål om at løfte plader på plads. Det er et særligt håndværk med rødder, der strækker sig tilbage til antikken, og som i Danmark har været brugt til kirketage siden middelalderen. Der er i dag kun én blytækker i Danmark, som stadig mestrer den traditionelle metode til at støbe og lægge blyplader, Blytækker Michaelsen A/S. Det gør arbejdet både sjældent og langsomt – og netop derfor så værdifuldt.
 
Pladerne støbes i sandforme, én for én, og måler cirka 50 × 200 cm. De bliver formet med ombuk præcise falsninger i siderne, så de passer sammen som tagets skæl. Under pladerne lægges et nyt undertag, der – ligesom blyet – forventes at holde i mindst 100 år.
<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/462/20250603_114102.jpg" data-image="2271369"></figure>
Det er et stort arbejde at lægge de mange tagplader.
Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om,&nbsp;hvordan blytækning egentlig foregår? På siden <a href="https://www.byggefilm.dk/bygningsdel/tag/blytaekker" target="_new">byggefilm.dk</a> kan du se en kort film, hvor en tidligere blytækker fortæller og demonstrerer det ældgamle håndværk. 
Genbrug og fornyelse
 
Selvom det gamle tag var slidt, er blyet i sig selv ikke spildt. Bly kan genbruges igen og igen. De gamle plader er blevet sendt til omsmeltning, hvor snavs og det sølvgrå lag af blyilte er blevet fjernet. Det rensede metal er herefter blevet blandet med nyt rent bly og støbt til plader med den korrekte tykkelse på 2,5 mm. Dermed er noget af det bly, der nu igen ligger på kirkens tag, det samme som dækkede bygningen i over et halvt århundrede – og måske længere.
 
Blyets særlige egenskaber
Bly er både tungt og blødt. En enkelt tagplade vejer omkring 20 kilo – det samlede tag omkring 38 ton. Dets høje massefylde og fleksibilitet gør det særligt velegnet til gamle bygninger med mange detaljer, buer og ornamenter, hvor man skal tæt ind omkring gesimser og overgange. Samtidig danner blyet med tiden sin egen beskyttende overflade, der gør det modstandsdygtigt overfor korrosion og vind.
 
Men bly er også et stof, der skal behandles med respekt. Det er giftigt, især i støvform, og derfor har blytækkere særlige værnemidler og får jævnligt kontrolleret deres blod for blyindhold. Man håndterer ikke 40 tons bly uden omtanke.
 
Langsigtet vedligeholdelse – med respekt for materialet
 
Arbejdet med at udskifte blytaget er en del af den løbende, nødvendige vedligeholdelse af Domkirken. Projektet har været planlagt i mange år og er realiseret med stor omhu og omtanke – både fagligt og økonomisk. Undervejs i arbejdet blev det klart, at også dele af det underliggende tag var mere medtaget end først antaget, og derfor blev restaureringen udvidet til også at omfatte nyt undertag. Det er en beslutning truffet med blikket rettet mod de næste generationer – og mod ønsket om, at taget skal kunne holde længe endnu. Du kan læse mere og være med helt oppe ved spærene i denne billedrige <a href="https://www.fyensstift.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2025/nyt-blytag-paa-odense-domkirke" target="_new">artikel fra Fyens Stift</a>.
 

<figure><img src="https://edge.churchdesk.com/non/ckeditormedium/public/o/462/20250402_093041.jpg" data-image="2286016"></figure>
Taget inspiceres. 
Arbejdet nærmer sig nu sin afslutning, og når stilladset snart tages ned, vil det være med en vis stolthed, at man ser op på det sølvgrå tag. For selvom det ikke umiddelbart ses fra gaden, ligger der en kæmpe indsats i det, som er blevet udført. Det er ikke bare en reparation – det er en videreførelse af en århundredgammel tradition, et vidnesbyrd om omhu og varighed, og en synlig, solid investering i kirkens fremtid.

Siden januar har Odense Domkirke været beklædt med stillads. Dette har været for at få udskiftet kirkens 900m2 store blytag. Nu er arbejdet dog endelig ved at være til ende. Læs mere om hvad arbejdet har indebåret.

Domkirkens blytag er endelig færdigrenoveret

Nu nærmer ferietiden sig. Turisterne kommer til byens og mange af byens indbyggere tager væk. Kirken holder ikke ferie, vi er der hele tiden, og i juli måned forkæler vi turisterne og den ikke bortrejste menighed med kvalitetskoncerter. Hold øje med skilte foran kirken, vores hjemmeside eller Facebook. 
Menighedsrådet burde også holde ferie, men vi er nogle stykker, der bliver nødt at holde skansen. Og hvorfor så det? Jo, vi går og venter på et lovforslag, der vil ændre den nuværende menighedsrådslov på en række punkter. Høringsperioden ser ud til at blive meget kort og finde sted hen over sommeren. Jeg kan allerede her røbe, at vi ikke er tilfreds med de fleste ændringsforslag, og derfor er det vigtigt, at vi får tilkendegivet vores mening. Og hvad er det så, der er galt? 
Hvis vi ser på den eksisterende menighedsrådslov, så har menighedsrådene ansvar for og indflydelse på: 
<ul><li>Den lokale kirkes økonomi
 </li><li>Bygninger herunder præsteboliger
 </li><li>Personale, arbejdsgiver for de ansatte i kirken bortset fra præsterne
 </li><li>Gudstjenesteliv og kirkelige handlinger
 </li></ul>
Samtidig er vi en offentlig forvaltningsmyndighed, der er underlagt krav og pligter i forhold til forvaltningsloven mm.
 
I de senere år har der været megen fokus på arbejdsmiljøet i folkekirken, og mange har udtalt, at menighedsrådsmedlemmerne ikke havde de nødvendige kompetencer til at varetage de mange opgaver, de var pålagt. Når man en sjælden gang spurgte menighedsrådsmedlemmerne, så pegede de på de meget tunge sagsgange som det største problem. Det er ikke tilfældigt, at en af de lejlighedssange, der bliver trukket frem, når kirkefolk mødes, handler om en kirketjener, der ville slå et søm i væggen til sin kost, men med alle de nødvendige tilladelser var sagen endnu ikke afgjort, da han gik på pension. 
De enkelte kirker er underlagt Provsti og Stift, og ofte kører sager mellem de forskellige ledelseslag, og som menighedsråd føler man ofte, at en stor del af indflydelsen bliver taget fra en, ligesom man gerne skal være udstyret med en vis tålmodighed. En egenskab ikke alle har fået i fødselsgave!
 
Vores nuværende kirkeminister har det som sin mærkesag at gøre det lettere at være menighedsråd. Bestemt en ædel mærkesag. Der blev derfor nedsat en styregruppe, der skulle komme med forslag til revision af menighedsrådsloven. Styregruppen bestod af 11 medlemmer med en biskop som formand, to af medlemmerne repræsenterede menighedsrådene!
 
Styregruppen afleverede sine anbefalinger til ministeren i april måned, og de samlede sig om tre hovedpunkter:
 
<ol> <li>Mere professionalisering af ledelsen med ekstra fokus på arbejdsmiljø og samarbejde
 </li><li>Mindre administrativt bøvl ved at se på menighedsrådenes samlede portefølje
 </li><li>Klare og enkle regler for valg og organisering af menighedsråd
 </li></ol>
Ad 1: For at klæde den personaleansvarlig bedre på foreslår man et obligatorisk tre dages kursus, ligesom man peger på, at den personaleansvarlige ikke nødvendigvis skal være et menighedsrådsmedlem. Man kan sige, at forslaget sparker en åben dør ind, for rigtig mange kirker har organiseret sig med en daglig leder, der også er tillagt personaleansvar. Således også hos os. 
Set fra menighedsrådsside, så burde en mere professionalisering af ledelsen også omfatte, at menighedsrådene fik mere hjælp til at udføre deres arbejde. Sådan lidt højstemt, så taler man om magtens tredeling, den lovgivende, udøvende, og dømmende magt. Den nuværende menighedsrådslov sammenblander den lovgivende og udøvende magt, idet vi både er politikere, der beslutter tiltag, og samtidig er dem, der skal føre dem ud i livet. Den unikke situation burde man have taget fat på, men det ville koste penge, fordi vi menighedsrådsmedlemmer helt gratis udfører en lang række tunge opgaver.
 
Ad 2: På dette punkt, mener jeg udvalget fra begyndelsen er gået galt i byen. De tager slet ikke fat om det, der opfattes som hovedproblemet, nemlig de tunge sagsgange. De områder, menighedsråd er tillagt nu, synes vi som oftest er interessant og meningsfyldte. Problemet er, at de er administrativt besværlige. Udvalget foreslår, at ansvaret for præstegårde flyttes til provstiet. Det er ikke en blomst, der er vokset i vores have. Vi vil meget gerne beholde det tætte forhold til vores præster, og sikre, at præstegårdene er i den stand, som vi finder rimelig. Forslaget indebærer også konsekvenser for sognegårde og kirkens jorder for landkirker. Set fra en bykirke, virker forslaget også her urimeligt, men den kamp må andre tage.
 
Ad 3: Man foreslår ændringer af valgreglerne, men det vigtigste i den forbindelse er, at man ønsker at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer til max 9/10, hvor vi i dag har 12 i vores sogn, og Fredens Kirke f.eks. har 15. Begrundelsen herfor er tilsyneladende vanskelighed ved at finde menighedsrådsmedlemmer. Nu var det for det første ikke alle steder, der var problemer, men man taler så meget om narrativer, og i denne forbindelse bliver fortællingen en nedgangsfortælling, som jeg ikke synes folkekirken og vi, der arbejder i den, fortjener.
 
Udvalgets indstillinger har uden forudgående bred diskussion dannet grundlag for en bred politisk aftale indgået den 21. maj 2025, der skal danne udgangspunkt for lovforslaget, som udsendes hen over sommeren. Aftalen er på få punkter ændret i forhold til udvalgets indstilling, blandt andet er der kommet fokus på den grønne omstilling. Men hovedtendensen er klar: Forslagene og tankegangen er at flytte magten opad og reducere menighedsrådene til aktivitetsudvalg!
 
Det var ikke lige den revision, vi sukkede efter. Så vi holder os klare ved tangenterne!

Læs menighedsrådsformandens sommerskriblerier

Nyt fra menighedsrådsformanden sommeren 2025

Mandag den 4. august 2025 er det præcis 150 år siden, H.C. Andersen døde. Det markerer vi med en mindegudstjeneste i Odense Domkirke – den kirke hvor eventyrdigteren i sin tid blev konfirmeret, og som derved kom til at markere et startskud til hans liv og forfatterskab, der endnu i dag kaster lange skygger ind i vores fælles kulturarv.
Ved gudstjenesten ønsker vi at mindes H.C. Andersen – ikke kun som nationalikon og æresborger, men som menneske, digter og kunstner. Med lige dele fest og eftertanke fejrer vi hans liv og virke, som satte Odense, Fyn og hele Danmark på verdenskortet.
 
Gudstjenesten finder sted mandag den 4. august kl. 14.00 i Odense Domkirke.
 
Biskop Mads Davidsen prædiker og Herning Kirkes Drengekor medvirker med musikalske indslag, der trækker tråde mellem Andersens liv og hans kunstneriske virke i ord og toner.
 
Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i denne særlige gudstjeneste. Af hensyn til planlægningen beder vi om tilmelding senest den 25. juli.
 
Adgangskort og praktiske oplysninger sendes ud umiddelbart før dagen.
 
Herning Kirkes Drengekors medvirken er støttet af Ingeniør N. M. Knudsens Fond.

Klokkespilskoncert i Odense Domkirke i anledning af H. C. Andersens dødsdag 
Som en del af markeringen er de tre fynske klokkenister, hhv. Povl Christian Balslev i Svendborg, Karsten&nbsp;Hermansen&nbsp;på Ærø og Anders Grankvist Schou i Odense gået sammen om at skrive en suite i anledningen af H. C. Andersens dødsdag. Suiten består af 10 små fantasier over nogle af H. C. Andersens kendte sange og salmer. Suiten er sendt&nbsp;ud til alle nordens klokkenister med opfordring til at spille den (eller dele af den) på H. C. Andersens dødstidspunkt 4. august kl. 11.05. 
<script type="text/javascript">!function(){var e=window.addEventListener?"addEventListener":"attachEvent",t=window[e];window.cdFormEventHandlersRegistered||(t("attachEvent"==e?"onmessage":"message",function(e){if("cdFormEmbed"===e.data.source&&"FORM_RESIZE_HEIGHT"===e.data.action){var t=e.data.formId,d=document.getElementById(t),n=e.data.height+40;d.style.height=n+"px"}},!1),window.cdFormEventHandlersRegistered=!0)}();</script>
<style type="text/css">.embed-container { position: relative; overflow: hidden; max-width: 100%; } .embed-container iframe { position: relative; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; min-width: 600px; min-height: 600px;} @media (max-width: 600px) {.embed-container iframe {min-width: auto;}} </style>
<div class="embed-container" id="form__685405e59732d30007b70c32"><iframe src="https://forms.churchdesk.com/f/1i4biiMZF8/embed" data-cookieconsent="ignore" style="border:0;"></iframe></div>

Mandag den 4. august 2025 er det præcis 150 år siden, H.C. Andersen døde. Det markerer vi med en mindegudstjeneste og klokkespilskoncert i Odense Domkirke

Internationale sommerkoncerter

Domkirkens blytag er endelig færdigrenoveret

Nyt fra menighedsrådsformanden sommeren 2025

Mindegudstjeneste og klokkespilskoncert i anledning af 150-året for H.C. Andersens død