Filtermenu

Sortér

Indtryk fra ”åben prædikenforberedelse”Præsteværelset i Graabrødre Klosterkirke er ramme om ”åben prædikenforberedelse” nogle gange om året. Her er der mulighed for at være med til en samtale om søndagens tekst og tema, og det er en stor glæde for mig som præst at have gæster i præsteværelset til spændende samtaler.Søndag d. 8. november var seneste gang, og efterfølgende har jeg fra én af deltagerne Steen Lund modtaget hans oplevelse af at være med. Som inspiration bringes den herunder.Rummet bag alteret til venstre er ikke meget større end et kosteskab. Da den syvende og sidste deltager i prædikenværkstedet ankommer, skal en stol pusles ind og så kan og skal vi ikke være flere, konkluderer præsten. Tre kvinder, fire herrer og præsten. En ung mand, præsten er midaldrende, resten af os er ’ældre’. Jeg havde forberedt mig på at være fremmed i en fast sammentømret gruppe, men kun to, måske tre, har deltaget tidligere.Stemningen er ikke andagtsfuld, men rummets størrelse giver en intimitet til samtalen, som jeg ikke havde forventet. Udenfor er der travlhed, Gudstjenesten forberedes, koret prøver, en vanskelig passage indøves, kirken gøres klar, men nu lukker vi døren, nu begynder vi.Samtalen er famlende, men på en god måde. Nogle temaer prøves af, men dør ud, andre anslås, fader ud, men dukker så op igen, enkelte flere gange. Der er ingen, der har en fortolkning med hjemmefra, ingen har en kæphest at ride, man famler, men man famler sammen.I sin undervisning sagde Jesus: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere. Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.« Markus 12,38-44Hvem var de skriftkloge i de lange gevandter? Og hvem er de i dag? Eliten, og eliten, hvem er egentlig det, os selv? Er det os selv, der peges fingre ad, os, der kun giver en brøkdel væk og beholder resten for os selv? Hvor ligner vi den fattige enke, hvad er det, vi er fattige på, men som vi alligevel skal give bort. Vores tid? Vores tillid? Er det ikke et voldsomt krav, at for at gøre os fortjente til Jesus’ anerkendelse, skal vi give ’alt hvad vi har, alt det, vi har at leve af’? Kun Jesus ser den fattige enkes bidrag, ser det, vi gør i det skjulte. Det politiske, Jesus som oprører, som rabiat, det endte med at koste ham livet. Hvorfor er det sværere for en rig at komme i Himmerige, end for en kamel at komme igennem et nåleøje? Er kristendommen ikke en fanatikerreligion, der stiller krav, der er umulige at opfylde, ’givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af’? Og hvis kravene, forventningerne er så monstrøse, er det så ikke ok, at vi undlader at opfylde dem, hvis vi alligevel ikke giver begge vores mønter bort, men beholder den ene selv, kan vi så ikke lige så godt beholde den anden også, vi har jo alligevel allerede fejlet?Undervejs tillagde vi vist den fattige enke nogle knap så ædle motiver, mon ikke også hun blot ville indynde sig hos Vorherre, det står der jo ikke noget om i fortællingen. Men var vi ikke på denne måde mindre generøse end fortællingen opfordrer os til at være, holdt vi ikke her igen på det, vi i forvejen ikke har for meget af, vores tillid? Gjorde vi os egentlig ikke klogere end Jesus himself, forsøgte vi ikke på denne måde at unddrage os hans undervisning?Præsten har allerede om formiddagen prædiket over teksten i Domkirken, han har sine vinkler, sine formuleringer, men han inddrager temaer og vendinger, som han har løftet ud af samtalen, vi kan godt fornemme, at vi har bidraget.Det er underligt at se præsten i kjole tage imod menigheden, først kan jeg næsten ikke genkende ham, hans attitude, hans motorik, hans blik er et andet, end det vi mødte i kosteskabet.Gudstjenesten, hvor man beder, og beder igen, hvor man bekender sin kristne tro, hvor to bliver døbt og bliver budt velkommen i den kristne menighed, hvor man synger sammen, rejser og sætter sig sammen, hvor man går til alter og præsten om brødet på Jesus’ vegne siger ’Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!” – det er alt sammen for mærkeligt for mig. Kristendom for mig, det er bibelhistorie, det er fortælling, tekst, egentlig en form for litteratur. Man tror på Jesus, på den lille pige med svovlstikkerne, på Gregor Samsa eller Raskolnikov, de har aldrig levet, men er alligevel levende.Ligesom i kosteskabet bag alteret i Klosterkirken den fattige enke, som gav af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af, var levende.Jesus så hende.Vi så Jesus se hende.Vi så hende.Ulrik Andersen

En kvinde med en vandkrukke nærmer sig en gruppe mænd, der er samlet nær indgangen til et tempel.

Skt. Knuds Sogn

Sognepræst Ulrik Andersen lader sig inspirere i sin beretning fra den seneste "åben prædikenforberedelse" i Graabrødre Klosterkirke.

Præstens klumme af Ulrik Andersen

Den første november fejrede vi Allehelgensdag. I Domkirken fejrede vi den i forbindelse med højmessen kl. 10 og i Gråbrødre Klosterkirken kl. 17. Fælles for de to gudstjenester var, at vi tændte et lys begge steder for de døde, som var fra sognet eller havde tilknytning til vores kirker. Samtlige navne blev læst op samtidig med, at det blev tændt et lys for hver enkelt. Meget smukt.I Domkirken havde præsten og domorganisten tilrettelagt allehelgensgudstjenesten som en kantategudstjeneste med et lille kammerorkester, sangsolist og det fulde domkantori. Bønner, oplæsning af evangeliske tekster og prædiken vekslede med korte musikstykker og sang, dels fra domkantoriet, dels solosang og selvfølgelig menighedens sang af salmer. Det blev en meget smuk og højtidelig gudstjeneste, som gav rum til at mindes og til at håbe.&nbsp;Gudstjenesten viste noget af det, vi kan som domkirke. Vi har et fantastisk rum, som forpligter. Rummet er storladent, og appellerer til det højtidelige og til det særlige. Vi har en høj musikalsk standard med et fantastisk domkantori og dygtige organister. Også det forpligter. Domkirken er selvfølgelig en sognekirke, men vi føler os også forpligtet på, at Odense Domkirke er hele Fyens Stifts kirke. At komme i domkirken skal være en oplevelse. En oplevelse, hvor forkyndelsen, det musikalske og det arkitektoniske går op i en større helhed. Når vi prioriterer domkantoriet og, kan jeg røbe, er godt i gang med at etablere et drengekor, så gør vi det alene for menighedens skyld. Vi tror på, at vi på den måde er med til at understøtte forkyndelsen og udbrede troen, som er kirkens egentlige formål.I Odense, ja i Fyens Stift, er der mange kirker. Og kirkerne er forskellige, og tak for det. Menighederne er forskellige, menighedslivet er forskelligt og ønsker til kirkelivet er forskelligt. Alle kirker skal derfor ikke nødvendigvis tilbyde det samme. Jo gudstjenester, men ikke de samme gudstjenester. Præsterne prædiker ikke ens og musikken er forskellig, men ritualerne er naturligvis de samme. Alle kirker skal heller ikke arrangere den samme type koncerter, de samme foredrag, udbyde babysalmesang og lignende. Nogle kirker har en særlig profil og andre har en anden. Det er en stor styrke, og jeg tror diversiteten bidrager til et stærkere engagement.Odense Domkirke har en profil, som præger vores valg af arrangementer, koncerter, foredrag mm.. Der vil være arrangementer, man ikke finder i Odense Domkirke, men som arrangeres meget fint i andre kirker. Vi er så heldige, at vi også kan have arrangementer i Gråbrødre Klosterkirke, så vi har flere muligheder, men generelt er det vigtigt, at man som interesseret kan finde arrangementer, som opfylder de ønsker, man måtte have. Hvilken kirke, de så finder sted i, er mindre vigtigt.Og når vi taler om interesse, så nærmer juletiden sig, og juleaftensgudstjenesterne er meget søgte. Hos os var de så søgte, at vi sidste år måtte afvise mange. Det er vi naturligvis kede af, men brandmyndighederne har sat en overgrænse for deltagere i gudstjenesterne. Vi henviser til andre kirker, men de har nu nok det samme problem, som os. Vi har derfor besluttet at udbyde endnu en juleaftensgudstjeneste i Gråbrødre Klosterkirke, så der nu vil være to gudstjenester der.Det er jo heldigvis endnu lidt tid til juleaften. I mellemtiden er man meget velkommen til at deltage i alle vores og andre kirkers arrangementer og gudstjenester. En ældre dansk film hed: ”Giv Gud en chance om søndag”. Det er ikke en dårlig ide, og så kan man samtidig glæde sig over, at Gud giver alle en chance hver dag.Eva Pilgaard HaueSankt Knuds Sogns MenighedsrådFormand

En kvinde med kort hår og leopardmønstrede klæder sidder i et rum med vinduesglas.

Menighedsrådsformand Eva Haue skriver om Allehelgensdag, pluraliteten af kirker i Fyens Stift, og de velbesøgte julegudstjenester.

Nyt fra menighedsrådsformanden - november 2026

Der er liv i vores kirker året rundt – og meget af dette liv skabes af de frivillige. Hen over sommeren har en gruppe frivillige hver onsdag tilbudt rundvisninger i Odense Domkirke, mens andre som kirkeværter har taget imod&nbsp;besøgende, der søgte ro, eftertanke eller et pusterum i hverdagen. Med venlighed, nærvær og stor viden har de frivillige været med til at give både turister og lokale en god oplevelse i såvel Odense Domkirke som Gråbrødre Klosterkirke.Nu er efteråret kommet, og kirkerne summer af aktiviteter. Som frivillighedskoordinator er det en stor glæde at opleve den energi, hjælpsomhed og varme, som de frivillige bringer med sig. Hvad enten det er at tage imod besøgende, hjælpe ved arrangementer, dække bord og byde velkommen i Onsdagscaféen eller løse praktiske opgaver ved foredrag, koncerter og særlige begivenheder, er samarbejdet mellem kirkens faste personale og de frivillige med til at gøre vore kirker til steder, hvor alle føler sig set, mødt og velkomne.I den kommende tid får vi brug for frivillige, der har lyst til at være med omkring det nye drengekor– skabe gode rammer for korsangerne på øvedage og støtte op ved koncerter.Vi søger også frivillige til familiegudstjenesterne, hvor vi efter gudstjenesten samles om et varmt måltid mad og hyggeligt samvær med børn og voksne.At være frivillig er ikke at være gratis arbejdskraft. Det er at være en del af et fællesskab, hvor mennesker mødes om at gøre en positiv forskel for andre – og samtidig oplever glæden ved selv at høre til.Har du lyst til at blive frivillig, eller har du idéer til, hvordan vi kan udvikle frivilligfællesskabet, hører jeg meget gerne fra dig.&nbsp;Med venlig hilsenGerda Kruse-AndersenFrivilligkoordinator ved Odense Domkirke og Gråbrødre KlosterkirkeE-mail: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="mailto:gerda.kruse.andersen@gmail.com">gerda.kruse.andersen@gmail.com</a>

En glad kvinde i en lyserød bluse smiler varmt indendørs med dekorativ belysning i baggrunden.

Frivilligkoordinator Gerda Kruse-Andersen skriver om funktionen og værdien af de frivillige i Skt. Knuds Sogn, og at vi fremover søger flere af jer til virke i kirkerummene.

Nyt fra frivilligkoordinatoren - oktober 2026

Næste hold med babysalmesang begynder fredag den 30. oktober kl. 11 i Skt. Knuds Salen&nbsp;Odense Domkirke og de følgende seks fredage.&nbsp;Der er et begrænset antal pladser.Babysalmesang er for børn&nbsp;mellem 3 og 8 måneder ved opstart og en forælder.Gennem sang, musik og bevægelse, udvikler vi stemme, sprog, rytmik og et kendskab til kirken som ramme omkring vores liv og kultur.Med fokus på kontakten mellem mor og barn er det musikalske samvær en mulighed for at styrke bl.a.&nbsp;relation og opmærksomhed i en tidlig og vigtig fase for barnet.Timerne er ofte bundet sammen af et tema, der tager afsæt i f.eks.: Dåb, højtid, afsked, årets gang, putteritualer eller andet.Efter den musikalske del er der tid til at dele tanker og følelser omkring både stort og småt over en kop kaffe /te. <script type="text/javascript">!function(){var e=window.addEventListener?"addEventListener":"attachEvent",t=window[e];window.cdFormEventHandlersRegistered||(t("attachEvent"==e?"onmessage":"message",function(e){if("cdFormEmbed"===e.data.source&&"FORM_RESIZE_HEIGHT"===e.data.action){var t=e.data.formId,d=document.getElementById(t),n=e.data.height+40;d.style.height=n+"px"}},!1),window.cdFormEventHandlersRegistered=!0)}();</script><style type="text/css">.embed-container { position: relative; overflow: hidden; max-width: 100%; } .embed-container iframe { position: relative; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; min-width: 600px; min-height: 600px;} @media (max-width: 600px) {.embed-container iframe {min-width: auto;}} </style><div class='embed-container' id='form__6a9963bbaf64e8000769d666'><iframe src='https://forms.churchdesk.com/f/DG-UFkMF6Z/embed' data-cookieconsent="ignore" style='border:0;'></iframe></div>

Børn og tøjpudder ligger på en rosa patchworkede blåsen

Tilmeld dig efterårets babysalmesang med opstart d. 30. oktober.

Præstens klumme af Ulrik Andersen

Nyt fra menighedsrådsformanden - november 2026

Nyt fra frivilligkoordinatoren - oktober 2026

Nyt hold til babysalmesang begynder 30. oktober