Filtermenu

Sortér

Derfor er dåben vigtigere end konfirmationen
Det er konfirmationstid, og kirkegængerne i Sct. Mikkels må forberede sig på, at kirken er fuld af hvid- og mørkklædte unge mennesker plus deres store følge de kommende søndage.
 
En stor dag både for konfirmander og for familien. Der vil sandsynligvis være køretøjer en masse på Rosengade på konfirmationssøndagene og alt, hvad dertil hører af fest og gaver. Noget af det sidste, jeg fik fortalt mine konfirmander var, at deres konfirmationsdag er ingenting i forhold til deres dåbsdag.
Ikke sagt for at tage luften ud af de unges fest, men for at minde dem om, hvad og ikke mindst hvem, der er vigtigst. Ved konfirmationen siger konfirmanden ja til at blive konfirmeret, altså bekræftet i den kristne tro. Bemærk passivformen: Det er ikke konfirmanden, der bekræfter, men konfirmanden, der bliver bekræftet. Det sker ved den velsignelse, der er fast del af konfirmationen. Her hedder det:
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Far,
som i dåben har gjort dig til sit barn,
han styrke dig i din tro og give dig håb,
han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed!
Det er altså Vorherre, der bekræfter de unge og velsigner dem. Det er Vorherre, der handler, og konfirmanderne, der siger ja til at tage imod hans løfte og velsignelse. Der er altså overhovedet ikke tale om et jævnbyrdigt forhold. Vi er de svage og passive og Gud, den stærke og aktive. Det JA, det blev sagt til dem ved deres dåb, før de var i stand til selv at sige en lyd, står fast.
 
Og det er lige præcis det, der er glædeligt. For det er jo engang sådan, at de løfter, vi giver hinanden, ikke altid er langtidsholdbare. ”Vil du elske og ære....til døden skiller jeg ad”, spørger præsten forhåbningsfuldt ved vielsen, og brudeparret svarer begejstret JA, men bliver måske alligevel skilt syv år efter. For nu blot at tage ét af utallige løfter, som ikke altid holder.
Brudte løfter kan gøre os kyniske. Så meget desto vigtigere er det at vide, at der er ét løfte, der holder. At der er én, som man altid kan stole på. Nemlig Vorherre selv. Han bliver hos os med sit ord, det ord der aldrig glipper. Hans ord er den klippe, man kan bygge sit livsmod på.
Dåben og konfirmationen hænger nøje sammen og her tænker jeg især på konfirmandundervisningen. Det er her, de fleste døbte unge mennesker lærer noget om, hvad de er blevet døbt på. Det er simpelthen dåbsoplæring, der foregår i konfirmandstuen. Derfor bør alle døbte gå til præst, uanset om de efterfølgende vil konfirmeres eller ej. Det skylder man det unge menneske, der er blevet båret til døbefonten som spæd.
 
Præsten må altid stille sig selv spørgsmålet: Fik du lært konfirmanderne nok? Har de fået en fornemmelse af, hvad den kristne tro er? Præsten – denne præst! - må nok erkende, at man ikke nåede så meget, som man ønskede. 
I onsdags sluttede vi sidste time af med at synge, og da hele flokken uden at hive salmebogen frem gladeligt sang&nbsp; ”Ja, jeg tror på korsets gåde”, altså sidste vers af ”Hil dig, Frelser og Forsoner”, så varmede det alligevel konfirmandpræstens hjerte og jeg tænkte: Hvis bare de en gang imellem husker, at korset er en gåde, og at der er én, der står dem bi, når de bliver fristet og møder modgang, så, ja, så er de faktisk godt på vej. 
Sognepræst Katrine Winkel Holm

Sct. Mikkels Kirke

Derfor er dåben vigtigere end konfirmationen. Sognepræst Katrine Winkel Holm har ordet.



Præstens ord

Paulus, europæeren
Paulus var manden der bragte kristendommen til Europa, og uden ham var kristendommen måske forblevet en mindre jødisk sekt i Palæstina. Lige nu er vi i Danmark og Europa vidner til nogle af de største og mest uoverskuelige verdenspolitiske forandringer siden Anden Verdenskrig. Måske kan Paulus inspirere i en vanskelig tid?
Verdensborger
 
Paulus var jøde, født i begyndelsen af det første århundrede efter Kristus i havnebyen Tarsus i den sydøstlige del af Lilleasien (det nuværende Tyrkiet). Som andre skriftlærde jøder havde også han en håndværksmæssig uddannelse, nemlig som teltmager. Han talte og skrev græsk, og han var samtidig romersk statsborger. Paulus var ’hellenist’, det vil sige at han tilhørte en hellenistisk kultur hvor græsk tænkning spillede sammen med en lang række forskellige kulturelle og religiøse tendenser i Middelhavsområdet. Man kan sige at Paulus som hellenist var en slags verdensborger der levede midt i en mangfoldighed af forskellige kulturer.
Hedningeapostel
 
Der var andre missionærer i den ældste kristendom, for eksempel apostlen Peter. Men jøden Peter forkyndte det nye budskab udelukkende for jøder. Heroverfor stod Paulus som en slags selvudråbt apostel. Han havde aldrig selv mødt Jesus og havde ikke været en del af inderkredsen omkring Jesus’ disciple, og han besluttede på egen hånd at forkynde budskabet om Kristus for ikke-jøder. ’Hedningeapostel’ – det skurrer måske fælt i vores moderne ører, fordi ’hedning’ rummer en negativ bestemmelse af ’de andre’. Men betegnelsen er præcis, for Paulus forstod Jesus Kristus som svaret på jødernes Messias-forventninger og opfattede virkelig ’de andre’. dvs. ikke-jøder, som gudløse ’hedninger’. Men samtidig brød han med den jødiske tanke at Israels gud på eksklusiv vis var gud for jøderne. De etniske markører måtte for Paulus vige for talen om en åndelig identitet: At tilhøre Kristus kan enhver komme til, hævdede han. Det drejer sig ikke om blodets bånd. Og så lå missionsmarken åben.
Til Europa
 
Paulus satte formodentlig fødderne på europæisk grund for første gang i år 50 e.Kr. da han var på sin anden missionsrejse. Han var ombord på et skib der sejlede fra Lilleasiens nordvestkyst og nåede havnebyen Neapolis (i dag Kavala i Nordgrækenland). Herfra drog han videre til Filippi og Thessaloniki længere mod vest, og begge steder grundlagde han hedningekristne menigheder. Det ældste kristne dokument, vi kender, er et brev Paulus skrev til menigheden i Thessaloniki i år 50 e.Kr., kort tid efter at han havde grundlagt meningheden (1. Thessalonikerbrev).
Himlen er centrum
 
Paulus skrev også til menigheden i Filippi. Filipperbrevet er nok skrevet i perioden 54-56, mens Paulus sad i fængsel i Efesos i Lilleasien. Her skælder han ud på nogle i menigheden der tror at man som ikke-jøde kun kan blive kristen hvis man først lader sig omskære og dermed bliver som en slags jøde. Paulus raser og minder dem om at det at blive kristen vedrører noget indre, ikke noget ydre. Det gælder om at blive ’omskåret i hjertet’. Han minder dem også om at han selv er omskåret, og han som farisæer er ekspert i jødisk religion, men at alt det intet betyder for hans kristne identitet. Paulus’ tidlige breve til de hedningekristne i Europa minder os om at kristendommen fra begyndelsen handlede om at der er noget der står over kulturel og etnisk identitet, og at ingen jordisk identitet modsvarer de kristnes himmelske og åndelige Kristus-identitet. Og derfor kan ingen kulturer eller lande eller grupper påstå at være tættere på Gud end andre.
Guds eget land?
 
Sjovt nok kaldes USA ofte for Guds eget land – som en slags ekko af Israel. Mens Europa kaldes&hellip;. ja, hvad kaldes Europa egentlig? Europa er ikke en håndfast identitet og savner fuldstændig en samlet myte om hvem europæere er og hvad deres særlige fortrin skulle være. Europa er ikke et kontinent der kan påstå at have indgået en særlig kontrakt med Gud om noget som helst – det minder mere om et kludetæppe, strikket sammen af alle mulige impulser. Måske kan vi takket være Paulus tænke på ’det europæiske’ som et ideal om en måde at være i verden på hvor blod og land og magt og ret er foreløbige og forgængelige størrelser, fordi vi set i et åndeligt, himmelsk perspektiv må give afkald på alt det for i stedet at være mennesker for og med hinanden.
Sognepræst Lars K. Bruun

Paulus, europæeren. Sognepræst Lars K. Bruun har ordet

Sct. Mikkels Kirke søger kirketjener
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse.
Stillingsstørrelse: 37 timer.
Ansøgningsfrist: søndag den 20. april 2025 kl. 24.00.
Sct. Mikkels Kirke i Slagelse midtby søger en dygtig og engageret kirketjener. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. maj eller snarest derefter.
Vi søger en medarbejder, der trives med en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver. En ansvarsbevidst og selvstændig medarbejder, som har ordenssans og praktisk håndelag – håndværksmæssig baggrund er en fordel. En medarbejder, der kan lide at møde mange mennesker, og som kan indgå i et positivt samarbejde med kirkens øvrige personale, præster og menighedsråd. En medarbejder, der har interesse for og lyst til det kirkelige arbejde.
En kirketjener varetager forskellige servicefunktioner i den daglige drift af kirken, herunder rengøring og deltagelse i højmesser, kirkelige handlinger og andre aktiviteter. 
Visse jobfunktioner sker uden for normal arbejdstid såsom sent om eftermiddagen, om aftenen eller i weekenden. Der er altid en kirketjener til stede ved blandt andet bisættelser (mandag til lørdag), vielser (ofte om lørdagen) og højmesser (på søndage, helligdage og søgnehelligdage).
Vi gør opmærksom på, at rengøring udgør en stor del af arbejdsopgaverne, og at du skal have flair for servering, anretning af mad og planlægning. Du skal også have et stort overblik i forhold til blandt andet vedligehold, pyntning, indkøb og forberedelse af arrangementer og aktiviteter jævnfør årstiderne, kirkeåret, årshjulet og kalenderen. Desuden skal du mestre selvledelse, ansvarlighed og solidaritet i forhold til kirketjenergruppen samt øvrige ansatte og tilknyttede. 
Samtidig skal du og din familie være indstillet på, at du altid skal arbejde juleaftensdag og være med til at tage tjenester i julen og påsken med videre i solidaritet med kirketjenergruppen. Dog er det kun juleaftensdag (indtil kirken er ryddet op omkring kl. 18.00) samt til festgudstjenester, receptioner, store bisættelser og større koncerter, at der altid skal være mindst to tjenestegørende kirketjenere.
I de allerfleste af kirkens begivenheder vil du være den første, man møder som kirkegænger og besøgende. Du skal derfor kunne optræde udadvendt, engageret og imødekommende, men i visse situationer også med myndighed. Du skal kunne bevare ro og overblik i travle situationer. Sammen med kirkekontorets medarbejdere får du hverdagen til at fungere i og omkring kirken.
Ansvarsområder:
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Praktisk kirketjeneste med fysisk tilstedeværelse under kirkelige handlinger.•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Rengøring af kirke, kontorbygning og sognegård. •&nbsp;&nbsp;&nbsp; Forberedelse og oprydning i forbindelse med kirkelige arrangementer og aktiviteter med omflytning af inventar, åbning og låsning af kirken, flagning, snerydning, servicering med videre.
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Indkøb af rengøringsartikler, kolonial, varer til arrangementer og aktiviteter med videre.
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Kopiering og forsendelse af kirkens foldere og plakater.
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Servering ved menighedsrådsmøder samt deltagelse i visse udvalgs- og planlægningsmøder.
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Forefaldende arbejde på de to nærliggende præstegårde.
•&nbsp;&nbsp;&nbsp; Og så videre.
Kirken og sognet:
Der er omkring 10.000 indbyggere i Sct. Mikkels Sogn (Sankt Mikkels), heraf knap 7.000 folkekirkemedlemmer. Sct. Mikkels Kirke er en købstadskirke, der ligger i midtbyen. Den har 450 siddepladser eller 600 med ekstra stole. 
Sct. Mikkels Kirke er først og fremmest en folkekirke, der ud over søndagens gudstjeneste danner ramme om sognets liv fra dåb til vielse og begravelse, men også har en bred vifte af aktiviteter for alle generationer. 
Derudover er kirken en aktiv del af byens rige kulturliv – en nærværende og aktiv medspiller, der er med til at brande byen. Udover den fællesskabende rolle for menigheden er kirken også med til at skabe andre fællesskaber som formidler af kultur ved blandt andet foredrag og koncerter.
Kirken en større købstadskirke fra år 1333, hvor den afløste en tidligere kirke med tvillingetårne fra det 11. århundrede. Der er fire sognepræster, hvoraf den ene er korshærspræst. De øvrige ansatte består af en kordegn, en deltidsansat kordegn, to kirketjenere, en organist samt en organistvikar med flere. Der er et kantori (kirkekor), hvor 8 kirkekorsangere deltager i højmesserne.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der er 3-måneders prøvetid. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Følgende opgaver indgår i stillingen: praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenester og andre kirkelige handlinger som bryllupper, bisættelser og begravelser, møder, sognearrangementer og koncerter, tilsyn med og vedligeholdelse af kirkens bygninger og inventar, betjening af kirkens tekniske installationer, indkøb, kontakt med håndværkere, al rengøring i kirkens bygninger og en mindre gårdhave samt snerydning af adgangsveje til kirkens bygninger.
Alle opgaver varetages i samarbejde med den eller de øvrige kirketjenere (normering er 74 timer om ugen for kirketjenerne). Arbejdet er fordelt over alle ugens dage, med 2 ugentlige fridage, med en lokalaftale om én fast fridag i hver uge og desuden fri hver anden weekend, hvis der ikke er et større arrangement. Der indgår aftenarbejde. Desuden er der fuld og gensidig vikarforpligtelse mellem kirketjenerne under ferie, fridage, sygdom og kurser.
Lønvilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 
Du er velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet Robert Kronberg på telefon 9153 9523 eller e-mail formanden@sctmikkels.dk eller at kontakte næstformand og kontaktperson Ole Winkel på telefon 4079 2344 eller e-mail olewinkel@icloud.com. Du kan også kontakte kirketjener Jane Carlson på telefon 2329 5401 eller e-mail kirketjenerne@sctmikkels.dk
Ansøgninger sendes til Sct. Mikkels Menighedsråd, Kirkepladsen, Rosengade 4, 4200 Slagelse eller til e-mail 7345fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag den 20. april 2025 kl. 24.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18 (eller løbende). Der vil blive indhentet referencer, straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Sct. Mikkels Kirke søger kirketjener

Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse.

Stillingsstørrelse: 37 timer.

Ansøgningsfrist: søndag den 20. april 2025 kl. 24.00.

Sct. Mikkels Kirke i Slagelse midtby søger en dygtig og engageret kirketjene...

Vi søger en kirketjener

Troen set gennem to salmer&nbsp;
Salmer og sang fylder en hel del i kirken – vi synger om søndagen til Højmessen, vi synger dåbsbarnet/dåbsbørnene ind, vi synger for konfirmanderne, for brudeparret, og vi synger for de døde. For grundlæggeren af det, der sidenhen skulle blive folkekirken, Martin Luther, var musikken også en på alle måder givtig og gavnlig gave til mennesket. Luther har selv skrevet en god håndfuld af de salmer, vi synger i dag (eksemplerne kan du se til slut).
 
Salmesangen kan udtrykke noget, som ord ellers ikke kan udtrykke. Ifølge Luther kan musik glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen. Den er bedst, hvis den bliver brugt til at lovprise Gud. Jeg har valgt to salmer fra salmebogen og vil se lidt på hvordan troen på Gud kommer til udtryk. Den første salme, vi skal se på, er Luthers egen salme Vor Gud han er så fast en borg (DDS 336) og derefter salmen De dybeste lag i mit hjerte (DDS 28).
 
Vor Gud han er så fast en borg&nbsp;
Bare titlen siger en hel del. Her er det troen på Gud som værende den faste støtte, borgen, og ikke menneskets egen tro. Menneskelivet bliver hos Luther beskrevet med stærke kampmotiver. Fjenden mod mennesket (og de djævle, der myldrer frem på jorden). Men mennesket har med sig ”Den rette mand omgjordet med Guds vælde”. Gennem salmens fire vers får man billedet af mennesket som sat i kamp i verden, men vi kan gå ind i kampen, fordi Gud allerede har vundet den for os med Jesu død og opstandelse. Derved har salmen et opløftende præg. Det onde kan bare komme an! 
tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,&nbsp;
Guds rige vi beholder. 
(DDS 336, vers 4)
 
De dybeste lag i mit hjerte&nbsp;
Der er allerede i titlen en forskel, som er værd at bemærke. Vi er gået fra flertallet (vor Gud) til ental (mit hjerte). Fokus går også fra det mere udadvendte (vor Gud) til det indadvendte i hjertet. Denne indvendighed er i Jens Rosendals salme den røde tråd, dog vender fokus efter det tredje vers ud mod Gud igen. 
Den store forskel ligger for mig at se dog snarere i den markante forskel, troen kommer til udtryk. Hvor den ene salme udtrykker en mere stålfast tro, om man så må sige, så er Jens Rosendals trosbegreb mere tvivlende i sit udtryk. Han spørger eksempelvis i vers 3:
 
Er billedet til som en kalden,&nbsp;
der rammer mig langvejsfra?&nbsp;
Et paradis, fjernt og forsvundet&nbsp;
fra slægten, jeg stammer af?&nbsp;
Er kaldet kun ekko af drømme,&nbsp;
den ø, som er intetsteds til,
 
Begge salmer udtrykker på mange måder to aspekter ved det, vi kalder tro. Troen i dens mere stålfaste form, men også den mere tvivlende, forsigtige form. Det fortæller noget om, hvordan troen kan være. Den kan være både stålfast, men den kan også være forsigtig og tvivlende. 
Der kan der være en trøst at finde i evangeliets fortælling om påsken, som vi nu begynder at rette kirkeåret hen mod. For påsken fortæller os også hvordan Guds tro på os, og hans kærlighed til os, ikke vakler, men sætter sig igennem i livet og døden. Vores tro – din og min – den er ikke fasttømret, urokkelig, ligesom vi heller ikke er det. Men Guds tro på os er. Hans kærlighed står til at sætte sig igennem hver eneste dag.
Og end ikke døden og gravens sten skal forhindre det, og derfor vil jeg slutte med det sidste vers i Jens Rosendals smukke salme:
 

 Så mød mig en skabelsens morgen&nbsp;
her midt i mit goldeste land,
og knus mig i selviskheds ørken,
skab du så, som Skaberen kan.
At uro kan vendes til glæde,
min længsel til det, jeg formår:
at rejse mig nyskabt og leve
på jorden, mens dagene går.


Sognepræst Simon Buchwald

Troen set gennem to salmer - sognepræst Simon Buchwald har ordet.