Filtermenu

Sortér

Nyheder

Jeg er bagud. Endda på ret mange punkter. Til at starte med er jeg bagud med denne her klumme. Jeg forsøger at få skrevet til Dagbladet en gang om måneden og skulle have skrevet for 3 uger siden, men nåede det af mange grunde ikke. Den vigtigste grund er, at årets første 3 måneder har budt på afsindig mange bisættelser og de kommer altid i første række.
Af samme grund er jeg også bagud med min prædiken til på søndag. Den er der helt naturligt en ret stram deadline på. Der er flere arbejdsmæssige ting, jeg er bagud med, ligesom der også er den del derhjemme. Vasketøjet. Oprydning. Rengøring. Projekter jeg gerne ville have ordnet, men som jeg endnu ikke har nået. Slankekuren. Strikketøjet, et lækkert tørklæde, som jeg nok egentlig havde regnet med ville være færdigt i januar, men som ikke engang er nået halvvejs. 
Det som irriterer mig mest, er at jeg også føler mig bagud med mine relationer. Mand og børn når jeg heldigvis hver dag. Men jeg er bagud med at få set mine forældre og min søster og mine gode venner. Jeg udskyder det hele tiden – det må blive senere, når jeg får bedre tid. Men hvornår er det?
 
Jeg er bare bagud og det stjæler glæden. Det værste ved at være bagud er nemlig, at det tager glæden fra de ting, som man faktisk når.
Jeg deler ikke det her for at få medlidenhed, slet ikke. Jeg tænker derimod, at jeg bestemt ikke kan være den eneste, som går rundt med den her følelse af at være bagud. Med det tempo som verden kræver af os og med alle de muligheder vi har, så er det næsten umuligt at undgå.
Det store spørgsmål er – hvad stiller man op?
Der er mange selvhjælpsbøger på det her område, dem er jeg desværre også bagud med at læse. Så når det hele koger over for mig, laver jeg lister. Lister, hvor jeg skriver ALT ned. Så tvinger jeg mig selv til at lave nogle benhårde prioriteringer og plotter ting ind i kalenderen med tidspunkter. Jeg forsøger gerne at få nogle af de lettere opgaver løst først, så jeg kan få streget nogle ting over på listen og få nogle hurtige succesoplevelser. 
Jeg prøver også at være ærlig overfor de mennesker, jeg har omkring mig. Fortæller dem, at jeg ikke er sur på dem, men grunden til, at de ikke ser mig ret meget, er fordi, jeg er bagud. Det kan lette meget at være ærlig, så man slipper for at lade som om, at alt bare er fint. Oftest viser det sig jo også at folk gerne vil hjælpe. Så skal jeg huske at give slip og lade andre overtage. Det behøver jo ikke altid være mig, der skal vaske alt tøjet. 
Jeg prøver også at give lidt slip på perfektionismen og sænke baren en smule. Nogle gange er ”godt nok” også godt nok. Ofte har jeg tårnhøje forventninger til mig selv og hvis jeg bare sænker dem en lille smule, så bliver det gerne lidt mere overskueligt.
Jeg øver mig også i at tale ordentligt til mig selv. Jeg er jo ikke nødvendigvis doven og uduelig, fordi jeg ikke kan skaffe timer nok i døgnet og fordi jeg kører træt. Jeg kan nu engang kun nå det, som jeg kan nå inden for 24 timer. Så jeg prøver at fortælle mig selv, at jeg stadig er god nok og forsøger også at tilgive mig selv for de ting jeg ikke når.&nbsp;
Sidst, men ikke mindst, så sniger jeg nogle belønninger ind. Derfor vil jeg lige om lidt nyde en Yankiebar, fordi der nu er en ting mindre, som jeg er bagud med.&nbsp;

Kvinde i formelt tøj med en hvid krøllet krave og et professionelt, neutralt udtryk.

Køge Sogn

Jeg er bagud. Endda på ret mange punkter. Til at starte med er jeg bagud med denne her klumme. Jeg forsøger at få skrevet til Dagbladet en gang om måneden og skulle have skrevet for 3 uger siden, men nåede det af mange grunde ikke. Den vigtigste g...

Jeg er bagud

Tak for en fantastisk indsats
I går, søndag den 8. marts, var vores konfirmander endnu en gang på gaden til fordel for Folkekirkens Nødhjælp – og sikke et resultat! Sammen indsamlede vi 22.637 kr. og slog dermed sidste års flotte resultat. En kæmpe tak til alle, der tog en rute – og til alle jer, der åbnede døren og støttede.
En stor tak for indsatsen til vores frivillige indsamlingsledere Claus og Bente.

To personer holder stolt store røde mapper med et logo og tekst fra "Folkekirken Nordsjælland".

Tak for en fantastisk indsats

I går, søndag den 8. marts, var vores konfirmander endnu en gang på gaden til fordel for Folkekirkens Nødhjælp – og sikke et resultat! Sammen indsamlede vi 22.637 kr. og slog dermed sidste års flotte resultat.
En kæm...

Folkekirkens Nødhjælpsindsamling

Af Anne Kirstine Mathiesen
Tidligere sognepræst ved Køge Kirke, Susanne Fabritius de Tengnagel er død den 16. januar 2026.
Hun var uddannet Cand.theol. og i 1996 tiltrådte hun som sognepræst ved Køge kirke.
Hun kom fra en tilsvarende stilling i Rødovre, hvor hun havde arbejdet i godt og vel 12 år, men herefter fortsatte hun her i kirken indtil 2014, hvorefter hun gik på pension.
Susanne Fabritius blev født i 1948 på Frederiksberg og hendes store interesse for kirken blev vakt, da hun var 16 år, og hun har blandt andet arbejdet som kordegnevikar og korsanger i Utterslev Kirke, hvor hun også senere blev gift og hendes to børn døbt. Hun kom fra et hjem med klaver og højskolesangbog, som hun sagde, og var gennem hele livet dybt interesseret i både musik, kunst, særligt ikoner og ikon maling, litteratur, arkitektur, historie, slægtsforskning og pilgrimsvandringer. Hendes familie betød meget for hende, og da hun fik børnebørn, passede hun dem ofte og havde meget glæde sammen med dem.
I Køge kirke satte hun sit eget store personlige præg på alt, hvad hun beskæftigede sig med. Hun afprøvede nye gudstjenesteformer som fx ’Stillegudstjenester’, hvor hun ved torsdagseftermiddagsgudstjenester holdt 10 minutters stilhed i løbet af tjenesten til egne tanker og refleksion. Desuden kunne hun lide at skrive salmetekster, og flere af dem blev ofte brugt i hendes tid ved Køge Kirke.
Udover præstegerning og fritidsaktiviteter læste hun også kunsthistorie på universitetet fra 2003-2007 og var bestyrelsesmedlem i Kirkefondet fra 1990-2008.
Personligt gjorde Susanne Fabritius ikke meget væsen af sig, det var når hun stod på prædikestolen eller der var en vigtig sag eller opgave, hun gerne ville kæmpe for, at hun for alvor brændte igennem og kom ud over rampen. Da hun gik på pension i 2014, blev hun i en årrække frivillig sproghjælp for flygtninge og indvandrere.
Som kollega var hun loyal og inspirerende at samarbejde med, også selvom folk ikke nødvendigvis altid var enige med hende. Hun var god til at argumentere og derfor lykkedes det alligevel altid at finde et kompromis, hvis der var uenighed. Hun var musikalsk og dybt interesseret i salmer, ikke mindst nye salmer og melodier, og desuden gjorde hendes store historieinteresse at hun også stod bag mange af kirkens info-foldere i de år, hun var ansat ved kirken.
Fra Køge Kirke skal lyde en stor tak til Susanne Fabritius de Tengnagel for hendes kæmpe engagement og interesse her på stedet og den forskel, hun har gjort for mange.
Hun begraves fra Vanløse Kirke lørdag den 24. januar kl. 13.00.
Æret være hendes minde!

Professionel kvinde med briller, sort jakke og en dekorativ nål, der smiler varmt.

Af Anne Kirstine Mathiesen

Tidligere sognepræst ved Køge Kirke, Susanne Fabritius de Tengnagel er død den 16. januar 2026.

Hun var uddannet Cand.theol. og i 1996 tiltrådte hun som sognepræst ved Køge kirke.

Hun kom fra en tilsvarende stilling i...

Mindeord om Susanne Fabritius de Tengnagel

Med alt det der foregår i verden for tiden og med en ganske travl hverdag, så kan man indimellem godt drømme om bare at trække sig fra det hele. Når man, i en militær sammenhæng, trækker sig fra kamp, så kalder man det ”retræte.” I skrivende stund har jeg trukket mig fra kampen og er taget på retræte i Norge sammen med 13 præstekollegaer fra hele landet. Retræten her er en slags kursus, hvor vi har trukket os væk fra hverdagen og giver os selv plads til at fordybe os på forskellig måde.&nbsp;&nbsp;Hver morgen står vi op til en morgenandagt (altså en lille kort gudstjeneste), så spiser vi morgenmad og smører en madpakke, hvorefter vi tager langrendsskiene på og kører ud i den skønne natur i de fleste af de lyser timer. Sent på eftermiddagen når alle mand er tilbage, læser vi sammen en udvalgt Søren Kierkegaard tekst, som derefter diskuteres. Vi laver mad og spiser sammen og har gode samtaler ved pejsen resten af aftenen. Sådan ser hver dag ud. Og det er selvsagt skønt! Selvom hytten vi bor i, er temmelig primitiv, der er f.eks. ingen wifi og man skal tænke sig til varmt vand i bruseren, så føles det som en luksus. Det at være ude i den storslåede natur, bruge sin krop, at dele tanker og erfaringer med gode kollegaer, samt at slippe alle hverdagens byrder, bekymringer og travlhed er absolut en nydelse. Det er jo på en måde en flugt virkeligheden og det er rart i en tid, hvor der ellers er tryk på verden.Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, om der ikke er noget dobbelt moralsk i at tage på sådan en retræte? For hvordan kan det være, at vi har indrettet vores hverdag og vores verden på en måde, så det skal være nødvendigt at tage væk fra den i perioder for at kunne holde den ud? Og når det nu er nødvendigt at tage sig sådan et pusterum, bliver retræten så ikke bare et instrument til, at man kan holde til den travle hverdag? Forstået på den måde, at når jeg kommer hjem fra retræten, så har jeg fået et pusterum og indsamlet overskud til at kunne holde til det høje tempo og dermed bidrager retræten jo til at tempoet holdes oppe. Burde vi i stedet ikke indrette vores hverdag og vores verden på en sådan måde, at vi ikke havde brug for pauserne og retræten, men derimod blot kunne følge med uden at blive så forpustede? Der er jo så mange mennesker, som knækker sammen med stress netop pga det tempo, som verden kræver.På den anden side så tror jeg ikke, jeg kunne holde retrætelivet ud på lang sigt. Jeg ville simpelthen komme til at kede mig, hvis livet skulle køre så langsomt altid. For jeg kan jo også ret godt lide, når livet buldrer derudaf med 200 km i timen. Når kalenderen er fyldt med spændende gøremål og aftaler med venner og familie. Selv de sure pligter som rengøring, tøjvask, forskudsopgørelser og forældremøder er jo med til at give livet en form for mening. Det at jeg skal noget, at der er nogen, som er afhængig af mig, som forventer noget af mig, det giver værdi i livet.Der er altså en dobbelthed i det. Måske det blot er den dobbelthed, der er i livet – at vi deltager i livet, river så meget ud af livet, som vi kan, lader os hive i forskellige retninger, men indimellem er der også brug for, at vi lige stopper op og reflekterer over vores praksis. Vi tager en pause, lader lidt op og giver plads til nye tanker. Livet kræver nok både travlhed og retræter. Travlheden er nem at blive grebet af, så vi skal huske at give os selv plads til retræten.

En person smiler i vintertøj foran en snedækket, skovklædt bjergbaggrund.

Med alt det der foregår i verden for tiden og med en ganske travl hverdag, så kan man indimellem godt drømme om bare at trække sig fra det hele. Når man, i en militær sammenhæng, trækker sig fra kamp, så kalder man det ”retræte.” I skrivende stund...

Retræte i Norge

Skal dit konfirmationstøj have en fest mere? Genbrug er klimavenligt og supermoderne! I Kirkerne i Køge Kommune samler vi brugt konfirmationstøj ind og sørger for at tøjet kan bruges til endnu en fest, og du er med til at hjælpe andre - og spare på vores fælles ressourcer.
I Køge Kirke kan du altid aflevere tøjet og tilbehøret på hverdage mellem 9-13. Det er også muligt at ringe til os og aftale nærmere, hvis du ikke kan komme i det tidsrum.
Køb af konfirmationstøj
Kom og prøv og køb tøjet i Herfølge Kirkes gamle præstegård på følgende datoer:
Lørdag den 24. januar 2026&nbsp;&nbsp; kl. 15-17 Søndag den 01.februar 2026 kl. 11.30-14.00 Torsdag den 12. februar 2026 kl. 17-19 Søndag den 22. februar 2026 kl. 11.30 -14.30 Onsdag den 04. marts 2026 kl. 16.00-18.00

To smilende unge mænd i blå skjorter med en tekst, der opfordrer til genbrug af konfirmationstøj til fester.

Skal dit konfirmationstøj have en fest mere?
Genbrug er klimavenligt og supermoderne!
I Kirkerne i Køge Kommune samler vi brugt konfirmationstøj ind og sørger for at tøjet kan bruges til endnu en fest, og du er med til at hjælpe andre - og spare p...

Jeg er bagud

Folkekirkens Nødhjælpsindsamling

Mindeord om Susanne Fabritius de Tengnagel

Retræte i Norge

Donér og køb konfirmationstøj hos kirkerne i Køge Kommune